8 ting din hund ville ønske du vidste

Er du hundeejer, går du helt sikkert rundt og tænker over, hvad din hund tænker. Du får her 8 ting, som din hund ville ønske du vidste!

1. Jeg ejer dig

Det kan godt være, at du køber al maden og legetøjet til din hund, men den vender situationen om og tænker: Jeg bliver hele tiden fodret og leget med, og skal ikke løfte en finger selv. Så faktisk, er det dig, der gør tingene for mig, og dermed ejer jeg dig!

Din hund vil gerne være en del af familien og det viser den med sit nærvær. Men blot så du ved det, så er det altså stadig den, som gerne vil være ejeren af dig!

2. Forlad mig ikke i lang tid

Du har måske oplevet, at dit hjem kan være meget rodet når du kommer hjem fra en lang arbejdsdag. Potteplanterne er væltet, alle dine tæpper er krøllet sammen og hundefoderet ligger spredt ud over hele køkkenet.

Det er på denne måde, at din hund prøver at fortælle dig, at den har været alene hjemme for længe, og at den har behov for en gåtur eller leg – og det skal gerne være nu! Din hund vil have dig til at føle skyld over, at du har ladet den være alene hjemme i så lang tid. Måske du så kommer tidligere hjem i morgen…

3. Du kommer tilbage, ikke?

Når du forlader huset, kører tankerne rundt i hovedet på din hund; ”Hvornår kommer du tilbage”, ”Jeg keder mig”, ”Kommer du overhovedet tilbage!?”. Din hund kan blive nervøs når du forlader den, og derfor dukker alle de her tanker op. Det kan i værste fald føre til en nervøs adfærd hos din hund, men se det på den lyse side; Din hund tænker de tanker, fordi den elsker dig, og gerne vil have du skal komme tilbage.

4. Jeg er lidt glemsom

Din hund ved altså ikke, hvad den bliver skældt ud for, hvis det sker en time efter den har lavet ballade. Det er derfor vigtigt at skælde den ud lige efter den har gjort noget, den ikke må.

Din hund glemmer, at den har bidt din sko i stykker i formiddags, da du var væk, og den glemmer, at den lå i sofaen om eftermiddagen. Når den så ser dig komme hjem fra arbejde, har den kun glade tanker og hopper rundt af glæde! Derfor nytter det ikke noget at skælde den ud på dette tidspunkt, da den har glemt alt det andet den har gjort. Den vil i stedet tro, at du skælder den ud for at være glad.

5. Jeg har ikke siddet på skolebænken

Din hund har ikke siddet på skolebænken og lært det danske sprog, grammatik og matematik. Dens ”ordforråd” er derfor ikke særlig stort, og den vil ikke forstå lange sætninger. Din hund vil forstå enkelte kommandoer, som for eksempel ”Nej”, ”Gå tur”, ”Sit” og ikke mindst ”Godbid”.

6. Jeg forstår altså godt dit stemmeleje

Når din hund gør, kan du for det meste høre, om det er alarmvarslende eller om det er et legende gø. Faktisk foregår det også omvendt, da din hund forstår menneskets tone og stemmeleje.

Hvis du råber, tænker den, at der er fare på færde, men snakker du roligt og sødt, er der ikke fare på færde. Du skal derfor være opmærksom på, at din hund lytter til dit stemmeleje, og den kan mærke dine følelser på baggrund af den tone du bruger.

7. Jeg forstår dig

”Hvis du er nervøs, er jeg nervøs, og hvis du er glad, så er jeg glad.” Din hund kan mærke hvordan du har det via dit kropsprog og toneleje, og den vil føle med dig. Hvis du giver den en masse kærlighed, vil den højst sandsynligvis også give dig en masse kærlighed tilbage. Det er blot en af de dejlige egenskaber som hunde har.

10. Vil du være min bedste ven?

Din hund vil gerne bruge så meget tid hos dig som muligt, og allerhelst være din bedste ven. Sørg derfor for, at du har tiden til at være sammen med din hund, da den ser dig som sin bedste ven.

Din hund vil gøre alt for at vise, at den elsker dig og aldrig kunne finde på at forlade sig. Så hvis din hund er meget nær dig, sidder på dine fødder og hele tiden kigger på dig, så er det nok fordi, den gerne vil være din bedste ven.

Kilde: Littlethings

Mest læste artikler