4 grunde til at du aldrig vil glemme din hund

4 grunde til at du aldrig vil glemme din hund

For mange er det et større tab at miste sin hund end et nært familiemedlem. Det er der faktisk flere gode grunde til. 

Twitter Print

Afdøde hunde og familiemedlemmer

Vi er mange, der stadig husker en afdød hund. Det er bare meget let at genkalde følelsen af, hvordan hunden var, og hvordan det var at være sammen med den. Hunde, der er gået bort, kan endda stå meget klarere i erindringen end meget tætte afdøde familiemedlemmer. Det er der ikke nogen grund til at skamme sig over. Der findes nemlig videnskabeligt underbyggede forklaringer på, hvorfor det er tilfældet.  

1. 38 % allertættest på deres hund

I et studie for Center for Human-Animal Interaction undersøgte man 122 forsøgspersonera forhold til mennesker og deres hunde. Hundeejere fra 13 lande var repræsenteret. Forholdsvis få var hyppige deltagere i hundeudstillinger (29). Langt størstedelen var almindelige hundeejere eller folkeskolebørn (93). Undersøgelsen dokumenterede et markant tæt følelsemæssigt bånd mellem hundeejerne og deres hunde. Hele 38 % tilkendegav i denne undersøgelse, at deres hund stod dem nærere end samtlige deres familiemedlemmer. 

2. Hunde reducerer stress

En anden undersøgelse offentliggjort i “Frontiers in Psychology” viste, at kontakt med kæledyr meget tydeligt kan reducere stress. Omgang med kæledyrene gav signifikante fysiske udslag hos forsøgspersonerne: Stressniveauet aftog, pulsen blev roligere og glædesfølelsen steg.

3. Din hund vil gøre alt for dig

En hunds verden foregår i et kredsløb omkring dig. Du er dens flokfører, og den vil gøre alt for at stille dig tilfreds. Intet andet væsen giver dig så stor og betingselsesløs kærlighed. 

4. Din hund forstår dig

I en ungarsk undersøgelse publiceret i tidsskriftet Science blev 13 hunde og deres reaktion på deres ejeres meddelelser undersøgt. Det drejede sig hovedsagligt om hunde som Golden Retrivers og Border Collie.

Hundene blev oplært til at ligge stille i en hjernescanner. Herpå hørte de hver især nogle af de beskeder, som deres ejere brugte i to forskellige tonefald: opmuntrende og neutralt. Det viste sig tydeligt, at det gav markant højere aktivtitet i belønningscentret i hundenes hjerner, hver gang de modtog en opmuntrende besked. 

Derfor – selvom en hund ikke forstår de ord, du bruger, så opfatter den meget skarpt dit følelsesleje. Det er ikke så tit, at vi mennesker møder et andet mennesker, der lige så præcist kan aflæse vores følelser. Når det sker, er det det fænomen, vi kalder for “soulmates”. Så på en måde er hunde vores soulmates.  

Twitter Print

Mest læste artikler