5 falske rygter om hunde, du troede var sande

Der findes mange rygter om hunde. Nogle er sande, men der er også nogle, der bestemt ikke holder stik. Her er fem rygter om hunde, som du sikkert troede var rigtige.

Hunden er stadig vores bedste ven

Det er bestemt ingen hemmelighed, at hundeejere elsker deres hunde – og med god grund. Selv når de har gjort noget, som de ikke skal, kan vi ikke lade være med at synes godt om det blik, de sender os. Og selvom hunden har været vores ven i tusinder af år, så er der stadigvæk et par ting, som mange mennesker tror om hunde, der ganske enkelt ikke er sande.

1. Hunde og katte kan ikke enes

De fleste tror, det er rigtigt, at hunde og katte ikke kan enes, men det altså ikke tilfældet. Det er klart, at ethvert hjem med flere dyr på et eller andet tidspunkt vil løbe ind i nogle udfordringer, og præcis ligesom med familiemedlemmer, vil man også opleve kæledyrene vil støde ind i hinanden og have uoverensstemmelser.

Forskere fra Tel Aviv Universitet har opdaget, at der findes en række forskellige racer, der faktisk er utroligt glade for hinanden. De undersøgte 200 hjem, der både havde hunde og katte boende.

Det viste sig, at det kun var under 10 %, der ind i mellem havde problemer med at bo sammen. Forskerne observerede dyrenes kropssprog, og resultatet var at hunde og katte, der lever sammen faktisk tilegner sig hinandens tegn og sprog, så de i sidste ende taler på samme måde.

Desto yngre killingerne og hvalpene var, når de først blev introduceret til hinanden, desto bedre var de til at læse hinanden. 

2. Nogle hunde kan bide gennem stål 

Du har sikkert mødt nogle af de mennesker, der er overbeviste om, at visse hunderacer er helt ekstreme dræbermaskiner. Det siges blandt andet, at en pitbull er i stand til at bide gennem stål og har et bid, der låser sig fast. Men ifølge I. Lehr Brisbin, Ph.D. fra Georgia universitet, er det altså ikke tilfældet.

I 2010 blev der desuden skrevet en artikel, der understregede, at der faktisk aldrig nogensinde er blevet lavet en decideret undersøgelse med fokus på styrken i nogen hunds bid.

3. Hunde vil kun respektere deres alfa 

Mange tror at den eneste måde at få hunden til at høre efter, er ved at etablere dominans, hvor mennesket er alfa i flokken. Denne idé har nok fået sin spæde start takket være måden dyrespecialisten Konrad Lorenz i 1940’erne trænede hunde i Østrig. Teknikkerne, han brugte, var baseret på de metoder, man brugte i det tyske militær, når man trænede militærhunde.

Nyere studier af vilde hundegrupper har dog vist, at de har en noget anden social struktur end først antaget.

Faktisk minder strukturen meget mere om menneskelige familier, hvor forældrene (og de andre voksne) bestemmer, og hvor børnene får lov til at sidde ved børnebordet. Der er derfor nogle trænere, som i højere grad går ind for, at man træner sin hund med udgangspunkt i forælder-barn-metoder.

4. Gamle hunde vil ikke knytte bånd til ny ejer

Hvis du overvejer at få dig en hund, og hvis du ikke helt kan overskue at få dig en hvalp, så er der faktisk intet i vejen med at adoptere en lidt ældre hund.

Du har sikkert hørt rygtet om, at gamle hunde ikke er i stand til at knytte bånd til nye ejere, men det skal du ikke lytte til. Det er ganske enkelt ikke rigtigt. Ligegyldigt hvor gamle dyrene er, så har de altid et behov for at knytte bånd. Det gælder særligt hunde, der er meget sociale væsener. Og at knytte bånd handler ikke kun om at få den til at sidde, når du beder den om det. Det handler i den grad også om at sikre, at du er den allervigtigste for hunden. 

5. Din hund spiser græs, fordi den har ondt i maven

Du har sikkert oplevet, at din hund spiser græs, når I er ude for at gå tur, og du har sikkert også oplevet, at en forbipasserende kommenterer på, at det altså er, fordi den har ondt i maven. Næste gang, det sker, så kan du sige, at det altså ganske enkelt ikke er rigtigt.

I 2008 viste en undersøgelse at ud af 1.571 forskellige hunde, kunne i alt 68% af dem lide at spise græs. Der er absolut ingen næring i græs, og hunde kan ikke fordøje det, så hvad får dem til at spise det? Nogle dyrelæger mener, at svaret er ret enkelt; de kan bare godt lide det.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler