6 fejl de fleste hundeejere begår, når de opdrager og træner deres hunde

En lydig hund er det ønskescenariet for alle hundeejere, men det tager ofte lang tid at træne og opdrage den - og man skal være tålmodig. Se her, hvilke 6 fejl mange hundeejere begår.

Har du nogensinde råbt af din hund, når den ikke gør, hvad du beder den om i ren frustration? Bare rolig – du er ikke alene.

Her er 6 fejl de fleste hundeejere begår, når de opdrager og træner deres hund 

1. Ingen anerkendelse af hundens frygt

Mange adfærdsproblemer opstår af frygt hos hunden, og i de fleste tilfælde lægger ejeren ikke mærke til faresignalerne.

Når en hund er bange:

  1. Tager den halen mellem benene
  2. Lægger den ørerne tilbage over hovedet
  3. Rejser hårene sig på midten af ryggen
  4. Gemmer den sig
  5. Hopper den op for at blive taget i armene (dette er oftest små hunde)

Hvis din hund konstant er bange, vil den ofte blive aggressiv.

Derfor skal du hjælpe din hund med at overkomme frygten – for den kan ikke selv. Du skal hjælpe den med at genopbygge dens selvtillid og gåpåmod. Det gøres bedst i nye omgivelser.

Det skal du gøre

Husk at rose hunden, når den prøver at overvinde sin frygt – og sørg for at give den belønninger i form af hundekiks eller andet lækkert, så den ser det som noget positivt.

Forvent ikke at din hund overvinder sin frygt med det samme. Anerkend de små skridt, den tager. Ros din hund og motiver den til at fortsætte, hvis den går i stå. 

Du skal ikke

Du må ikke løfte hunden op eller lade den gemme sig bagved dig. Det forstærker nemlig dens frygt.

2. Opfordring af dårlige vaner

Du ved sikkert ikke, du gør det. Men du kan faktisk utilsigtet anerkende de dårlige vaner, din hund har. Det kan eksempelvis være hoppen, hylen eller at den tigger ved bordet.

Hvis du rører en hund, der hopper, belønner du den, og lader den dermed tro, at det er en måde at få opmærksomhed på. 

Det samme gælder, når den hyler eller gør for at få opmærksomhed.

Giv ikke din hund mad, når du sidder ved bordet. Det opfordrer den til at tigge hver gang, du sidder og spiser. Det er en rigtig dårlig vane, som mange ikke kan lade være at opmuntre til. 

Det skal du gøre

Hvis din hund gør, tigger eller hopper for at få opmærksomhed, skal du ignorere den. Når den gentagende gange er blevet ignoreret, vil den nemlig automatisk stoppe med at gøre disse ting.

3. Mad efterladt inden for hundens rækkevidde

Du kender det sikkert godt; telefonen ringer, og du efterlader en halvtom tallerken på sofabordet.

Hunden hopper selvfølgelig op og snapper de sidste rester af din frokost uden at have fået lov.

At efterlade mad eller snacks kan potentielt være livsfarligt for din hund. Hunde kan fx ikke tåle chokolade, avokado, løg eller rosiner.

Træn derfor din hund til ikke at spise ting, der står efterladt i dens rækkevidde. Det er for dens eget bedste.  

4. Straf for at adlyde ordre

Mange vil nok undre sig over denne fejl. Men det ér faktisk en fejl.

Lad os tage kommandoen ’kom her’ som eksempel.

Kalder du hunden til dig i parken, og putter den i snor og går med det samme? 

Det er ligesom at blive kaldt ind på skoleinspektørens kontor for den. Hunden tror nemlig, at den bliver straffet, når du gør disse ting. Og derfor vil den måske ikke komme, når du kalder.

Det skal du gøre

Træn din hund til at komme, når du kalder – og gør det indenfor. Giv den en godbid og ros den, når den kommer til dig.

Du skal ikke vente med at rose den, før den er kommet helt hen til dig. Du må meget gerne opmuntre den på halvejen – så forstår den bedre, at det er det, du gerne vil have den til. Samtidig lærer den, at det er en sjov og belønnende ting, der sker, når du kalder den hen til dig.

Det skal du ikke gøre

Du skal ikke træne hunden i at komme til dig udenfor, før den er 100 % lydig indenfor. Du kan nemlig ikke regne med at den kommer de første gange, du kalder den til dig udenfor – det skal trænes mange gange med ros og godbidder, før den sidder i skabet. 

5. Opmuntring til at bide i ting

Lader du sko ligge og flyde på gulvet, selvom du ved, du har en hund, der tygger og bider i alt, hvad den kan komme til? Hvis din hund bider i alting – også ting, der ikke er legetøj – så kan det være et tegn på, at den ikke bliver stimuleret nok. 

Det skal du gøre

Gå en ekstra tur med hunden, eller giv den et legetøj den kan bide i i stedet for dine dyrebare sko. Det vil både din hund og dine sko blive glad for i længden.

6. Vente med at gå med snor

Vi har alle set hunde, der trækker deres ejer efter dem på gåturen, fordi de simpelthen er alt for ivrige og glade, eller fordi de bare ikke har lært, hvordan man går pænt i snor.

Men hvis man starter træning i at gå i snor for sent, kan hunden nemt komme til at hoppe og trække. Begynd derfor tidligt, således din hund kan vænne sig til snoren. 

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler