Dansk Kennel Klub advarer imod kendt hundehvisker

Den mexikansk-amerikanske hundetræner Cesar Millan er verdenskendt for hans TV-programmer, hvor han hjælper familier med at håndtere deres hundes adfærdsproblemer på kort tid med tilsyneladende stor succes. Flere advarer dog imod hundehviskerens metoder.

Dansk Kennel Klub advarer

Det kan være fristende at prøve Cesar Millans metoder derhjemme, hvis man har problemer med sin hunds adfærd. Men det skal man passe på med. Særligt Dansk Kennel Klub er uenig i den måde Cesar Millan behandler hundene på. Ifølge Lise Lotte Christensen, som er adfærdskonsulent hos Dansk Kennel Klub, er hans metoder i modstrid med den nyeste viden om adfærdsmodificerende træning og han sætter hundene under alt for stort pres ved for meget brug af tvang og straf. I nogle tilfælde kan det være direkte overgreb på hundene.

Metoden kan være farlig

Brugen af tvang og straf kan være farlige, hvis man prøver det af derhjemme, og kan resultere i, at hunden skal aflives i tilfælde af, at den gør skade på ejerne. Danske Kennel Klub opfordrer derfor hundeejere til at være kritisk overfor Cesar Millans metoder. I stedet mener Dansk Kennel Klub at hundene skal behandles med forståelse i den enkelte hunds særlige adfærd og behov, og at du i højere grad lægge vægt på positivt samvær med din hund.

Er du frustreret over adfærdsproblemer med din hund og har brug for hjælp, så tag kontakt til en dyrlæge med speciale i adfærdsbehandling eller hos privatpraktiserende adfærdsbehandlere. 

Kilde: Hunden.dk

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler