Derfor elsker vi nuttede dyrebørn
Har du nogensinde undret dig over, hvorfor hundehvalpe og andre dyreunger er så nuttede? Eller måske nærmere, hvorfor du synes, at de er så nuttede? I en artikel bragt af The Conversation har forskere forsøgt at besvare netop dette spørgsmål.
Konklusionen lyder, at nuttethed er meget mere end bare visuelt. Vores opfattelse af, at noget er nuttet, involverer nemlig alle sanser. Faktisk er nuttethed en af vores største styrker, der sikrer overlevelse og samtidig gør os mere empatiske.
10 skønne, små hunderacer, som ikke er til at stå for.
Nuttethed er meget mere end bare visuelt
Store øjne, runde kinder, fejlfri hud og små næser er bare nogle af de ting, der gør babyer nuttede at se på. Men babyer ser ikke bare nuttede ud. Deres grin, duft og fysik gør dem nemlig også nuttede. Det samme gælder for hvalpe og kattekillinger. De både ser, lyder, dufter og føles nuttede, hvilket tilsammen tiltrækker og vækker vores sanser.
Nuttethed er således en overlevelsesmekanisme, som gør, at vi får lyst til at drage omsorg for babyer, hundehvalpe og andre dyreunger.
Vær opmærksom på disse 10 hundesygdomme.
Hvorfor er voksne ikke lige så nuttede som unger?
Det næste spørgsmål er så, hvorfor dyreunger og babyer er mere nuttede end voksne. Svaret er blandt andet at finde i forskellen på børn og voksnes ansigtsform. Hvor babyers og dyreungers ansigtsform er rund og fyldig, ændrer ansigtsformen sig på mange mennesker gennem årene og bliver mere aflangt og markeret. Derudover har babyer forholdsvis store øjne og små næser, hvilket ligeledes ændrer sig hos mange mennesker, efterhånden som de bliver ældre.
Lær alt om den allergivenlige Bomuldshund.
Voksne og genstande kan også være nuttede
Vi forbinder altså barnlige træk med nuttethed på tværs af menneskebørn og dyreunger, men det er ikke alt. Om vi vil det eller ej, er vi nemlig også tilbøjelige til at synes at voksne med barnlige træk er nuttede – disse mennesker anses desuden ofte for at være særligt smukke. Samme følelse kan derudover opstå, når vi ser og føler nuttede genstande som bamser og dukker.