Disse planter er giftige for din hund

Vidste du, at fx tulipaner er giftige for din hund? Der findes flere uskyldige planter, som de firbenede ikke må guffe i sig. Se den forbudte liste her.  

Hunde ved ikke altid, hvad der er giftigt

Hundes maver er noget sartere end vores, selvom man måske nogle gange skulle tro det modsatte.

Hvis du fx spiste et tulipanblad, ville der ikke ske noget som helst. Højst ville du have en bitter smag i munden bagefter. En hund kan til gengæld ikke tåle særligt mange forårsblomster, herunder anemone, vintergæk, erantis og påskeliljer.

Desuden er det alment kendt, at løg er en meget dårlig ting for en hundemave. Det gælder fx i frikadeller, så du skal ikke servere familiens frikadeller til hunden, selvom den sikkert vil kaste sig over dem. Broccoli og vindruer er to andre eksempler på grøntsager og frugt, der ikke egner sig som snack til hunden.

Vi mennesker kan godt have en misforstået idé om, at hunde selv kan vurdere, hvad de ikke kan tåle. Selvfølgelig kan de lugte sig frem til meget og har en instinktiv fornemmelse af farer, men du skal stadig guide dem – og frem for alt undgå, at de indtager de planter, der står på listen herunder

Desuden skal du være opmærksom på, om hunden kunne risikere at indtage medicin, kølervæske og rotte-, snegle- samt insektgift. Andre mindre åbenlyse ting såsom chokolade, rengøringsmidler, kunstige sødemidler, rå fisk m.fl. kan også forgifte hunde.

Planter og blomster, din hund ikke kan tåle

  • Anemone
  • Erantis
  • Julestjerne
  • Liljekonval
  • Pinselilje
  • Primula
  • Påskelilje
  • Tulipan
  • Vintergæk
  • Cannabis
  • Fingerfilodendron
  • Guldregn
  • Dværgbærmispel
  • Kartoffelplante
  • Kastanje
  • Koralkirsebær
  • Kristorn
  • Liguster
  • Mistelten
  • Sigøjnerblad
  • Stormhat
  • Stueazalea
  • Thuja
  • Vedbend/efeu
Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler