Hunde og græs
Mange kender synet: Hunden begynder at gnaske løs på græsset. Det kan både være grønt havegræs eller alle mulige andre græssorter. Der florerer forskellige teorier om, hvorfor nogle hunde har denne appetit på græs. Der er også forskellige bud på, hvornår en hundejer skal være bekymret for, og hvornår man kan tage det afslappet, når hunden spiser græs. Her er nogle af dem
Er det normalt for hunde at spise græs?
Det er en ret udbredt adfærd for hunde at spise græs. Et mindre videnskabelig undersøgelse af 49 hundeejere med hunde med adgang til græs viste, at 79 % af hundene havde spist græs på et eller andet tidspunkt.
Grøntsager er ikke nødvendige for hunde, som de er for mennesker, men de kan være et godt supplement til kosten. Det er generelt uskadeligt for hunde at spise grøntsager og græs i mindre omfang, så man kan roligt både supplere med kartofler, majs eller ris – hvis man vel at mærke kan få hunden til at spise det.
Kigger man til hundens nærmeste slægtning, ulven, er det for dem helt normalt at supplere køddiæten med grøntsager, frugt, bær og anden ikke-animalsk føde. På den baggrund konstaterer netdyrelaege.dk, at det også er normalt for hunde at spise grønne ting.
Det er en ret naturlig antagelse, eftersom det faktisk er en tilsnigelse at kalde ulven for en slægtning til hunden. Den domesticerede hund er formelt set faktisk kun en gren af ulveslægten (Canis lupus).
Er det skadeligt for hunde at spise græs?
Visse iagttagelser peger på, at nogle hunde spiser græs for at kaste op. Det er der i hvert fald en teori, der siger. Det er parallelt med katte og deres kattegræs, hvor følgevirkningen af græsindtaget ofte er, at kattene kaster op og dermed kommer af med deres hårboller. Den modsatte adfærd findes dog også – og alt midt i mellem. Her er yderpolerne.
- Der findes hunde, der spiser græs for at brække sig og for at komme af med et uønsket indhold i maven eller virkningerne af det. Disse hunde kan ofte kendes på, at de ikke smager på græsset, men nærmest hugger græsset i sig.
- Andre hunde har mere for vane at hyggespise græsset. Disse hunde udsøger sig undertiden særlige dele af græsstrået, som de foretrækker at spise uden at stresse.
De fleste hunde, der spiser græs, er ikke syge eller dårlige, når de gør det. Ifølge førnævnte undersøgelse var der faktisk kun 10 procent af de hunde, der spiste græs, som deres ejere ville karakterisere som syge.
I de færreste tilfælde resulterer græsspisningen i opkast. Faktisk peger undersøgelsen på, at kun ca. 25 procent af de græsspisende hunde regelmæssigt kaster op.
Er det skadeligt for hunde at spise græs?
Intet tyder på, at det i sig selv er skadeligt for hunde at spise græs. Er det en ofte tilbagevende adfærd hos din hund at spise græs og efterfølgende at kaste op, så kan det være en god idé at få hunden tjekket hos en dyrelæge. Om ikke andet så for at udelukke, at der kan være dybereliggende årsager til græsindtaget.
Hundens mave egner sig ikke til at fordøje græsset. En ko har fire maver til at fordøje græsset. Det har hverken hund og mennesker, og derfor er græs en udfordrig for begge vores organismer.
Pas på med græssende hunde i disse tilfælde
Der er dog flere tilfælde, hvor “græsning” kan være direkte skadelig for hunde. Her er tre af de mest graverende:
- Græsset kan indeholde små snegle, som hunden uforvarende kommer til at spise med. Nogle af disse snegle kan overføre fransk hjerteorm til hunden, og det kan i værste tilfælde være dødeligt.
- Græsset kan også indholde bakterier fra blandt andet fugleafførring, som også kan fremkalde sygdomme hos hunde.
- Det er også vigtigt at være opmærksom på, om den pågældende græsplæne eller anden type græsmark er være sprøjtet med pesticider og andre ukrudtsbekæmpende midler, som hunden helst ikke bør indtage.
Konklusion er ikke entydig. Vil du være på den sikre side, så bør du vænne din fra at spise græs, evt ved at konsultere en dyrelæge. Græs er dog i sig selv ikke skadelig for hunde, så du kan også vælge at slappe af, hvis din hund ellers i øvrigt virker sund og rask, og du bor i et område med usprøjtde græsarealer.
Kilde: Netlaege.dk, pets.webmd.dk
