Sådan må reglerne når du vil have din hund med på stranden

Efter nogle års forbud er det tilladt for hunde at bade på de danske strande, vel og mærke med forbehold. Læs reglerne her.

En tur på stranden kan igen blive en hel familieoplevelse, når familiens firbenede medlemmer også kan medbringes. Nu kan alle nyde godt af oplevelsen og hundene kan igen gå løs, boltre sig i sandet og tage en kold svømmetur.

For hunde er stranden den ultimative oplevelse, hvor der er plads til leg, stimulering og en forfriskende svømmetur – og hundens sundhed nyder godt af det.

Jens Jokumsen, projektleder hos Dyrernes Beskyttelse fortæller: “Stranden giver gode bevægelsesmuligheder, hvor hunden får brugt både det fysiske og det mentale. Vandet sætter musklerne i gang og hunden får brugt muskler, den ellers ikke bruger. Der er nye lugte, som stimulerer hundens sanser, samt nye lyde og synsindtryk at gå på opdagelse i”.

Efter års ekskludering er hunden igen velkommen

For nogle år siden blev der fastlagt et regelsæt, som forbød hunde på de danske strande med Blå Flag. De danske hundeejere var ikke udpræget begejstret for tiltaget, men nu er der igen håb forude.

Grunden for forbudet var dog rimeligt og forståeligt. Hundenes tilstedeværelse på stranden kunne være til gene for de besøgende strandgæster og det omkringliggende dyreliv. Derudover ønskede Blå Flag at opretholde vandets høje hygiejnestandard.

Men nu er et kompromis blevet indgået og hundene kan igen nyde det kolde vand.

Nye baderegler for hunde

Med de gode argumenter, er forbuddet nu blevet lempet en smule og hunde kan nu igen nyde vinden i pelsen og en frisk svømmetur. Men det er med forbehold.

Fra den 1. oktober til den 31. marts er din hund velkommen på de danske strande – og så må den endda gå løs! I vinterhalvåret vurderer man nemlig, at hundens tilstedeværelse ikke er til gene for hverken badegæster eller det lokale dyreliv.

Men som hundejer skal du stadig være opmærksom. Inden du slipper hunden løs, skal du vurdere situationen og sikre, at din hund ikke er til gene eller fare for andre strandgæster. Derudover er der også nogle kommuner, som har særlige særlige regler for hundenes færden på strande. Reglerne om hunde på stranden er fastsat i Naturbeskyttelseslovens § 22.

Når årstiden igen vender og foråret og sommeren står på hæld, træder de gamle regler igen i kraft.

Kilde: Dyrenes beskyttelse

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler