Hundekurv: Sådan finder du den helt rigtige seng til din hund

Selvfølgelig skal din hund have en lige så god nattesøvn som dig selv. Men hvad skal du være opmærksom på, når du skal købe hundekurv? Her får du en guide til at finde den helt rigtige hundeseng.

Har hunde overhovedet brug for en hundeseng?

Hvor vil hunde egentlig helst ligge, når de skal sove? Det virker ofte, som om de allerhelst vil ligge i sengen hos deres mennesker. Men det er langt fra altid tilfældet. Hunde har faktisk også brug for et sted, der er deres eget i huset. Det kan være en hundekurv eller noget andet. Hovedsagen er, at din hund har et sted, hvor den kan gå hen, når den har behov for at være i fred og ro, eller når den føler sig træt eller har det lidt skidt.

Når en hund skal sove, værdsætter den desuden i lige så høj grad som dig at ligge blødt og lunt.

Størrelse på hundekurven

Når du skal beslutte for størrelsen på hundekurven, skal du være særligt opmærksom på to ting. Din hund skal nemlig både have plads til at ligge fuldt udstrakt, men også have mulighed for at føle sig omsluttet af sin kurv når den ligger sammenkrøllet. Dette giver din hund en følelse af tryghed og komfort.

God kvalitet over det billige tilbud

Selvom det er fristende at spare lidt penge på hundekurven, så er det ikke her, du skal gå ned på kvaliteten. Hellere investere lidt ekstra penge i en hundeseng af god kvalitet, som kan holde i mange år, end en billig pude, der går i stykker efter nogle få måneder.

Blød eller hård hundekurv?

Hvad angår materiale, så findes der et hav af muligheder. Her er det godt at gå efter et slidstærkt materiale som tætvævet stof eller nylon. Du kan også vælge en plastikkurv, der i højere grad kan tåle, at hunden kradser og bider i materialet. Begge dele har sine fordele og ulemper, afhængig af hvilken hunderace du har, og hvor gammel den er.  

Læs også: De ti mest populære hunderacer i Danmark – hvilken skal jeg vælge?

Hund i rød hundekurv.

Materialer til hundekurve – fordele og ulemper

Hundeseng i stof

Fordelene ved at vælge en hundeseng i stof er først og fremmest, at du giver din hund et blødt og varmt sted at sove. Derudover er stoffet på de fleste hundesenge aftageligt, så der er mulighed for at vaske og vedligeholde din hunds seng. Dette mindsker væksten af bakterier, forekomsten af insekter, ligesom det begrænser lugtgener.

Hundeseng i kunststof

Vælger du en hundeseng i kunststof, er der ligeledes ofte mulighed for at vaske betrækket. Derudover muliggør den blanke overflade på eksempelvis nylon, at du nemt kan tørre sengen af med en fugtig klud. Desuden tilpasser hundesenge i nylon sig til hundens krop, og de er derfor behagelige for hunden at ligge i. Dog holder nylon ikke i lige så høj grad på kropsvarme, som stof gør, hvilket er vigtigt at tage med i overvejelserne, så din hund ikke fryser om natten.

Hundeseng i plastik

Vælger du en hundeseng i plastik er det nødvendigt at købe et tæppe eller en pude, så hunden ikke ligger på bar plastic. Fordelene ved at vælge en plastikkurv er, at den er nem at rengøre, kan holde i mange år og desuden nemt og billigt kan friskes op med nye puder og tæpper.

Hvordan ville jeg selv gerne sove?

Sidst men ikke mindst er det relevant at stille dig selv et vigtigt spørgsmål: Hvordan ville jeg gerne sove, hvis jeg var en hund?

Selvom mennesker og hunde er meget forskellige, så deler vi stadig mange fælles behov. Det er derfor ikke dumt at prøve at sætte dig i din hunds sted, når du skal vælge en hundekurv – ville jeg selv bryde mig om at ligge i den hundekurv, hvis jeg var en hund?

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler