Sådan finder du det helt rigtige navn til dit kæledyr

Har du svært ved at finde på det helt rigtige navn til dit nye eller kommende kæledyr, så er denne guide noget for dig. 

Find det rigtige navn

Det er ikke altid lige nemt at finde på det perfekte navn til dit nye kæledyr; det skal lyde rigtigt og passe til dyrets personlighed, og samtidigt skal det være temmeligt kort og præcist, så du kan skære igennem, når du kalder. 

Men hvad skal du egentlig tænke over, når du navngiver dit kæledyr? Vi har samlet 5 gode råd, som kan guide dig gennem navnejunglen, og så er det selvfølgelig op til dig, om det ender med en Rex, Ruth eller Dolly Parton. 

1. Nemt og kort

Når du vælger et navn, er det en god idé at vælge ét, der er kort og nemt at udtale. Det gør det nemmere at kalde på dit kæledyr, og nogle forskere mener også, at dyrene reagerer bedre på korte navne med skarpe vokaler som for eksempel ‘i’.  

2. Overvej dyrets personlighed og udseende

Nogle navne, for eksempel ‘Plet’, giver sig selv, men dyrets personlighed kan også have meget at sige.

En kat med divapersonlighed kan sagtens opkaldes efter en hollywoodstjerne, og har du en hund med fart på, er Kvik måske et godt bud. 

3. Pas på med at opkalde dyret efter bekendte

Menneskenavne til dyr er ret populære, og det er unægteligt også sødt, når hunde og katte hedder Bodil eller Britta, men pas på med, hvad du vælger.

Sørg for at vælge navne, der ikke findes i din omgangskreds, med mindre dine venner og familiemedlemmer altså er helt indforståede med det. 

4. Spørg andre til råds

Spørg venner og bekendte, så du får masser af gode bud. Hvis du har mødt dit nye kæledyr, kan dine nærmeste måske se noget i dyrene, som du ikke selv har spottet, og så giver det måske pludseligt sig selv. 

5. Søg inspiration nye steder

Hvis du ikke er stødt på et navn, der siger der noget, så prøv at søge inspiration i film og TV-universet samt blandt berømtheder.

Der er garanteret også masser af navnelister på nettet, og hvis du er helt på bar bund, kan du kigge i en bog med babynavne – der burde i hvert fald være nok at vælge mellem. 

Kilde: e2y.bleste.com

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler