Sådan påvirker hunden dit hjem

Der skal ikke herske nogen tvivl om at vores mentale sundhed styrkes af at have hund. Spørgsmålet er bare hvilken indflydelse det firbenede lille pelsdyr ellers har på hjemmet?

I forhold til at have hund, har vi videnskaben på vores side. Utallige tests og forsøg påviser nemlig, at det er sundt for vores mentale helbred at holde hund derhjemme. Hunden har en usandsynligt positiv effekt på humør og velbefindende, og bidrager desuden ofte til bedre fysisk sundhed.

Udover positive, videnskabelige beviser og følelsen af ubetinget kærlighed til dit dyr, er der også nogle andre ting, som hunden gør ved hjemmet. Her er 8 facts du helt sikkert kan nikke genkendende til, eller vil trække på smilebåndet, hvis du har hund derhjemme.

1. Din hund vil aldrig dømme dig

Ligegyldig hvad du spiser til aftensmad, eller hvad du iklæder dig om morgenen, vil din hund elske dig for den kærlige ejer du er. Din hund går ikke op i om du har en ringe sans for indretning, eller om du drikker verdens billigste kaffe. Din hund vil aldrig nogensinde dømme dig, eller tage dig for givet, så længe du passer godt på den og giver den uendeligt med kærlighed (og mad). 

2. Din hund kan rasere dit hjem

Føler din hund sig ensom når du er på arbejde eller til tandlægen, så følger den sine instinkter. Hunden er fra naturens side nysgerrig og søgende, og her kan det sagtens gå ud over både sofa, pudebetræk og tapetet i entreen. Lige så skøn og dejlig din hun kan være, lige så meget skal vi også huske på at den er et dyr.

3. Hunden følger dens næse

Undervurdér aldrig din hunds evne til at fungere som sporhund. Hundens lugtesans er ekstremt skarp og det kan desværre resultere i, hunden går på jagt efter lækkerier i køkkenet.

4. Hunden minder faktisk om ulven

Der findes mange utroligt velopdragne hunde. De er blevet opdraget til ikke at tigge ved bordet, og de har lært at sitte og give pote. Der er dog bare lige én ting ved hunden, som vi er nødt til at acceptere; hunden nedstammer fra ulven, som bekendt er vild og bidsk.

Dermed ikke sagt at hunden ikke har udviklet sig til det bedre – men dens vilde instinkter gør bare, at hunden ikke tørrer poterne af når den render rundt i stuen.

5. Hunde kan godt lide at hygge sig 

At finde den perfekte hundekurv, kan være en vanskelig sag og en dyr investering. Inden du går på jagt, skal du dog lige huske på én væsentlig ting. Din hun elsker at hygge sig, og føle sig godt tilrette – og hvilke andre steder end hjørnet i sofaen eller på dit skød, gør den det? 

6. Hunden kan slippe afsted med hvad som helst

Det kan godt være at din hund har taget livet af dine yndlingsstøvler eller kradset hul i læderet på den splinternye sofa. Men hvad stiller du op, når den efterfølgende sætter sig foran dig, med dens umådeligt store, varme og kærlige hundeøjne? Ja, så er det som om at det hele er en saga. Hunden kan slippe afsted med selv de værste narrestreger. Heldige asen!

7. Hunden kræver mange investeringer

Tennisbolde, kødben, pivedyr og legesager…. Allevegne! Så snart du har anskaffet dig en hund finder du ud af, hvor mange ting du egentlig er nødt til at investere i. Små hyggetæpper, hoppebolde og forskellige arter af tøjdyr. Faktum er dog, at din hund ikke vil kende forskel på den bløde hamster og den bløde sæl. Tøjdyr er tøjdyr, og her er det primært ejeren, der tillægger hunden sit kræve-gen.

8. Det er ikke et rigtigt hjem uden en hund

Er der andet end en hund der kan give dig verdens bedste modtagelse med logrende hale og lykkelige øjne? Er der andre der vil vimse glad rundt om dine ben, når du går rundt i køkkenet? Er der andet end en hund som kan slippe afsted med at flosse dine sutsko op og spise din gamle spegepølsemad, uden du begynder at grine? 

En hund kan opløfte, glæde, trøste, fjolle og lege. Hunden gør så at sige dit hjem til en helhed.

Kilde: doman.com.au

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler