Alt om ormekur til din kat

De fleste katte, der har orm, viser ingen tegn på det. Derfor er det vigtigt, at du selv er opmærksom og værner om din kats helbred. 

Derfor bør du behandle med ormekur

Der er flere årsager til, at du bør behandle din kat med ormekur. Først og fremmest nedsætter behandlingen risikoen for, at din kat bliver alvorligt syg på grund af orm. Dernæst sikrer du dig, at din kat bliver mere modstandsdygtig overfor andre sygdomme.

Hvis din kat lider af en ormeinfektion, vil dens krop nemlig arbejde hårdt på at komme af med ormene. Katten vil derfor bruge en masse energi og kræfter på at nedbryde de unarturlige orme, og derfor være mere modtagelig over for andre sygdomme.

De fleste katte, der er inficeret af orme, viser ingen tegn på det overhovedet – så det kan være rigtig svært at holde øje med, om ormene har fundet vej til din kat. Katte kan dog også have tydelige symptomer som eksempelvis vægttab, opkast og diarré.

Ormetyper hos katte

De to mest normale typer orm hos en kat er spolormen og bændelormen.

Spolorm

Spolormen er den mest aktuelle indvoldsorm hos katte i Danmark. Ormen lever i kattens tarmkanal og er en lang tynd orm mellem 5-12 cm. Der findes faktisk en type spolorm, der udelukkende lever i katte. Den hedderToxocara cati, men der findes også en spolorm, der kan inficere både hunde og katte; den hedder Toxocaris leonia. 

Spolorm - Tosocara cati

På billedet ses ‘Tosocara cati’.

Spolormen smitter gennem afføring. Når en inficeret kat “har været på toilettet” og der eksempelvis kommer en mus, en bille eller en regnorm, og spiser kattens afføring, vil det medføre, at ormen indkapsler sig i ”værtsdyret”. Når ”værtsdyret” derefter bliver spist af en anden kat, aktiveres spolormen og udvikler sig til en voksen orm i kattens tarmkanal.

Hvis katten selv spiser æg fra en spolorm, vil larverne, der kommer fra æggene, vandre ud af tarmkanalen, gennem leveren og videre til lungerne og op gennem luftrøret. På denne måde vil katten sluge larverne og de vil udvikle sig til voksne spolorme i kattens tarm.

Killinger kan også blive smittet med spolorm, allerede når de dier hos deres mor. Hos hunkatte kan spolorme, der har indkapslet sig i deres væv, nemlig aktiveres, når hun bliver drægtig. Herefter vandrer ormene ned i mælkekirtlerne og smitter killingerne, når de dier hos moderen. 

Bændelorm

Bændelormen findes i mange forskellige arter, men den, man hyppigst finder hos katte, hedder Diphyllidium caninum. Denne type orm lever i kattens tyndtarm, hvor de kan blive op til 50 cm lange. Bændelormen er hermafrodit, hvilket betyder, at de kan befrugte egne æg.

Denne type bændelorm smitter også gennem en mellemvært; denne gang er mellemværten dog en loppe. En bændelorm i en inficeret kat sidder i tyndtarmen og afgiver ægkapsler, som du ofte kan finde i kattens afføring eller rundt om endetarmsåbningen. Æggene frigøres fra ægkapslerne, der ligner små hvide bevægelige riskorn.  

Riskorn, der minder om æg fra bændelorm

På billedet ses riskorn, der ligner æg fra en bændelorm.

Loppen spiser et æg, og herefter udvikles ægget til en larve inde i loppen. Når katten slikker sig selv ren, spiser den loppen, og larven udvikler sig herefter til en fuldvoksen bændelorm i kattens tyndtarm.

Symptomer på orm

En kat, der er inficeret af spoleorm, lider ofte af vægttab. De bliver ofte meget magre og skarpryggede. Ligeledes bliver pelsen på katten meget tør og glansløs. Hvis der er mange orm, kan katten lide af opkast og diarré, og ormene vil kunne ses heri. 

Voksne katte kan være inficerede af orm uden at vise tegn på sygdom, og de kan derfor være skjulte smittespredere. Det er derfor vigtigt, at man behandler sin udekat med ormekur, selvom der ikke er tegn på infektion.

Behandling af orm

Det anbefales, at man behandler en kat for spolorm flere gange gennem dens levetid. Æg fra spolormen kan lagre sig i katten i flere år, før de bliver aktiveret på trods af, at katten ikke har været i kontakt med andre inficerede dyr i lang tid. 

Ellers er der stor forskel på, hvor ofte du bør behandle din kat med ormekur. Killinger og unge katte er mere modtagelige for spolorm end ældre katte. Derfor mener man, at du med fordel kan behandle dine killinger med ormekur mindst 4 gange.

Killingerne smittes, som før nævnt, ofte med spolorm gennem modermælken. Derfor anbefales det allerede, at ormekuren startes ved 14-dages alderen, og derefter hver 14. dag, indtil killingerne er 10–12 uger gamle.

Du kan i samme ombæring behandle din drægtige kat med ormekur til sidst i drægtigheden og derefter igen sammen med killingerne, når de er 14 dage gamle.  

Hvis du finder de små riskorns-lignende ægkapsler fra bændelorm i din kats afføring, bør du behandle katten med et specielt middel mod bændelorm.

Der er forskel på inde og udekatte. Hvis du har en kat, som udelukkende lever indendørs, er der en markant lavere risiko for, at denne bliver inficeret af orm. Det anbefales derfor at give ormekur, hvis du finder orm i kattens afførring eller omkring endetarmsåbningen.

Katte, der lever både inde og ude, som har mulighed for at fange mus og fugle, er i højrisiko for at blive inficeret med orm. Derfor anbefales det, at du behandler din kat med ormekur minimum hver 3. måned.

Behandlingsmidler

De fleste katteejere, der har prøvet at behandle en kat med ormekur ved, at det kan være lidt af en kamp i sig selv. Det bliver ofte til tvangsfodring af katten, da det ikke er let at få katten til at spise medicinen frivilligt.

Mange katte er i stand til at lugte forskel på medicinen og den normale mad, de plejer at indtage. Det er dog langt fra alle katte, og der findes da også katte, der spiser medicinen uden problemer, hvis man gemmer den i deres mad.

Der findes mange forskellige måder at behandle din kat for orm. Det afhænger meget af medicintype- og mærke. Der findes både tabletter, specielt tyggegummi til indpakning af tabeletten (så den bliver lettere at sluge), ormekure i pastaform, flydende ormekur, spot-on (der skal dryppes i nakken) og til nogen typer orm, kan katten få en indsprøjtning ved dyrlægen.

Mennesker og orm

Spolormen i katte smitter som sagt ved hjælp af en mellemvært. Denne mellemvært kan eksempelvis være en mus, en bille eller en regnorm. Men faktisk kan mellemværten for kattens spolorm også være et menneske.

Spolormelarven kan sætte sig i nyrerne, lungerne, leveren eller hjernen – i nogen tilfælde øjnene. Men da dyrenes orm er afhængige af deres specielle vært, vil ormene ikke kunne færdigudvikle sig i mennesker, og derfor ikke normalt give anledning til sygdom. Det er dog stadig muligt at blive inficeret som menneske, og derfor anbefales det at holde forekomsten af orm så lille som muligt.

Det er oftest børn, der bliver inficeret med spolorm fra dyr, da de oftere er i tættere kontakt med dyrene end voksne. Det er f.eks. også et kendt problem, at katte og andre dyr graver deres efterladenskaber ned i sandkasser, hvor børn leger.

Det ses dog sjældent, at mennesker bliver inficeret af en bændelorm fra katte, da det i teorien kun sker, hvis du spiser en inficeret loppe.

Al ormemiddel er receptpligtigt i Danmark, og kan således ikke fås i håndkøb. Dette skyldes primært, at man vil undgå, at katte udvikler resistens overfor ormekurene, hvis ejerne behandler for ofte. Kontakt din dyrlæge, hvis din kat har orm.  

De 3 gode råd

  1. Sørg altid for, at katten lever i rengjorte omgivelser. Rene kattebakker er med til at minimere risikoen for gentagene ormeinfektioner fra tidligere efterladenskaber. Ormekuren bør altid være en del af den gode hygiejne. 
  2. Hold øje med din kats afføring. Det er med stor garanti her, du først får øje på infektionstegn.
  3. Giv din kat en regelmæssig ormekur, hvis den har adgang til naturen, hvor den kan fange mus, fugle og andre inficerede dyr. 

Kilder: Netdyrlæge, Danske-dyreinternater, YourCat, Dyrlægehusetvidebæk

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler