Permethrin er gift for katten
Når du skal behandle din kat med loppemiddel, er der god grund til at være ekstra varsom. Det skal fremgå tydeligt af emballage og indpakning, at loppemidlet ikke udelukkende er beregnet til hunde. Flere og flere undersøgelser viser nemlig, at mange tager fejl af loppemiddel til hunde- og loppemiddel, som kan benyttes både til hund og kat.
Det er særligt stoffet permethrin som du skal være på vagt overfor, da det er dette som katten ikke kan tåle. Permetrin kan forgifte din kat så grusomt at den dør eller må lade livet, grundet alvorlige bi- og eftervirkninger.
– Indimellem ser vi katte, der bliver reddet, fordi dyrlægen når at vaske hundeloppemidlet af, inden det er for sent. Men ikke sjældent dør katten, eller ejeren beslutter at aflive den, fordi den får muskelkramper og fråde om munden. Symptomerne ser ret voldsomme ud, udtaler Lisbet Vesterager Borge til Søndagsavisen.
Om man er den heldige ejer af både hund og kat i husstanden, skal disse behandles seperat, og holdes adskilt lige efter loppebehandling.
Kilde: sondagsavisen.dk