Endelig kan du slikke din kat tilbage

Når en kat slikker dig, er det tegn på kærlighed. Vil du gerne give tilbage med samme ømhed, så er det nu muligt - og til og med på en 100 % hygiejnisk måde. Prøv LICKIBRUSH!

Kattekærlighedstungen på Kickstarter 

Jason O’ Mara er elektriker og selvudnævnt “katteunderholdningsekspert”, og så er han manden bag det sensationelle nye produkt, Lickibrush.

Lickibrush er et Kickstarter-projekt. Det vil sige, at det er et produkt, som en opfinder eller en iværksætter forsøger at crowdfunde gennem websitet kickstarter.com.

Jason O’ Mara har tidligere haft held med at crowdfunde et stykke legetøj til katte. Dengang var det SHRU, som nærmest kan beskrives som et mekanisk æg med en fjer i den ene ende. Se mere her.

Latextungen til katte

Lickibrush har faktisk også nået sit erklærede crowdfundingmål på 36.000 tusinde dollars. Derfor vil det noget aparte produkt med stor sandsynlighed komme i handlen inden for en nær fremtid. 

Så vil du gerne gengælde din kats kærlighed, når den slikker dig, så kan du nu snart bestille latextungen Lickibrush hos Jason O’ Mara.

Sådan virker kattetungen

Produktet er såre simpelt. Det er en stor tunge med dupper i et meget blødt og behageligt latexmateriale. Lickibrush benyttes ved, at katteejeren eller katteelskeren kan tage et mundstykke ind i munden, så mennesket kan få et godt greb om den kunstige tunge.

Så er det bare om nærme sig din kat med den bløde tunge, når katten virker til at være i et afslappet lune. Se Lickibrush her i funktion på en salig kat: 

Video af Lickibrush

Eller se denne video med en præsentation af produktet. På videoen er der også flere levende billeder af tungen in action.

Synes du, det her er for meget og temmelig klamt, så er du ikke den eneste… 

Men man kan sige meget om katteentreprenøren, Jason O’ Mara, men hans evne til at få medierne i tale, kan ingen tage fra ham.

Lickibrush har fået omtale i så store medier som Huffington Post og i TV-shows som The Tonight Show Starring Jimmy Fallon. Og nu altså også i idényt. Kan det blive større?

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler