Heltekat er udnævnt til ‘senior skadedyrsbekæmper’ på togstation

Den engelske kat Felix er verdensberømt. Den holder mus og rotter væk på Huddersfield Station og er nu blevet forfremmet.

Katten Felix er ansat på togstation

‘Felix the Huddersfield Station Cat’. Det lyder som titlen på en børnebog, en god én af slagsen.
Men katten Felix eksisterer faktisk, og hun er en betroet medarbejder på den travle togstation Huddersfield i England.

Netop udnævnt til senior skadedyrsbekæmper

Felix er netop blevet udnævnt til Senior Pest Controller, hvilket frit oversat betyder senior skadedyrsbekæmper eller måske chef for skadedyrsbekæmpelse.

I den anledning har katten fået en lille kontrollørkappe, som klæder hende, og billederne af dette går verden rundt, blandt andet via Facebook-profilen Felix the Huddersfield Station Cat.

Felix’ karriere har udviklet sig, siden hun blev bragt hen til togstationen som en ni uger gammel killing for fem år siden. Hun viste sig hurtigt at være ferm til muse- og rottefangning og i øvrigt god til at overholde de regler, man som ansat på togstationen skal følge.

Kilder: Examiner, Buzzfeed

Se billedgalleri med katten Felix

 

 

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler