Hvad er tilladt og forbudt på kattens menukort?

Kæledyr kan som udgangspunkt ikke tåle menneskemad, men nogle fødevarer er mere giftige for dem end andre. Læs kattens spiseseddel her.  

Katten lister rundt i køkkenet - det kan være farligt

Katten lister rundt i køkkenet – det kan være farligt

Du var nok godt klar over, at det er en virkelig dårlig idé at drikke en kat fuld. De kan på ingen måde tåle alkohol.
Men vidste du til gengæld, at banan er en acceptabel del af en kats menu? Selvom den ikke kan smage søde ting og ikke må få dessert?

Katte er nysgerrige væsener, der smyger sig om benene på deres ejere, når der laves mad, og derfor opstår der ind i mellem situationer, hvor en kat kan samle små stykker løg eller lignende op fra gulvet, og det er decideret farligt for dyret at få i maven.

Hyggemad er som regel ikke godt for katten

Desuden vil vi jo gerne hygge med vores kæledyr, og for mennesker hører hygge sammen med at spise. En kat bør dog sjældent være med til den del, for de har ikke godt af at spise det, vi opfatter som lækkerier. Chokolade er for eksempel noget af det mest giftige, en kat kan indtage (det gælder i øvrigt også for hunde).

Man kan dog samtidig – som du kan se på listerne herunder – blive overrasket over, hvad en kat rent faktisk kan tåle, for eksempel dampet broccoli. Om den så kan li’ det, er en helt anden sag …

Disse fødevarer må en kat GERNE spise:

  • Kogte æg
  • Dampet broccoli
  • Kylling
  • Spinat
  • Tun
  • Bøfkød
  • Melon
  • Bananer
  • Ærter

Disse fødevarer må en kat IKKE spise og drikke:

  • Koffein
  • Mælk
  • Løg
  • Salt
  • Ben, fedt
  • Dej
  • Chokolade
  • Alkohol

Kilde: Conversationscubclub.com

Mest læste artikler