Sådan får du hund og kat til at leve fredeligt sammen

Er du i tvivl om, hvorvidt du kan forene en hund og en kat under samme tag, eller har du opgivet at forene dine stridende kæledyr i venskab? Så bør du læse med her.

Kan hunde og katte leve sammen?

Det er et spørgsmål mange kæledyrsejere med god grund stiller sig selv, når de overvejer at øge familien med et nyt kæledyr. Og svaret er ja. Hund og kat kan sagtens leve fredeligt sammen – og endda blive gode venner.

Undersøgelse viser at hund og kat kan leve fredeligt sammen

I en engelsk undersøgelse bragt af Psychology Today, spurgte forskere fra Lincoln University, hvordan en række hunde- og katteejere oplevede de to arters forhold til hinanden.

Èn ting ejerne var helt enige om var, at hunde og katte sagtens kan leve fredeligt sammen. Ofte kræver det dog, at du som ejer gør en indsats og tager nogle gode beslutninger på vegne af dine kæledyr.

Sådan bliver din hund og kat gode venner

Hvis du vil opbygge et godt venskab mellem din hund og kat, er der en række gode retningslinjer du bør følge. Derudover afhænger kæledyrenes trivselspotentiale blandt andet af race og hvornår i kæledyrenes liv de to møder hinanden.

Her har vi samlet 3 gode råd til, hvordan du opbygger et godt forhold mellem din hund og kat. 

1. Jo tidligere i livet din hund og kat møder hinanden, jo bedre

Overvejer du at få en kat nogle år før en hund eller omvendt, bør du overveje at velkomme begge kæledyr i familien nogenlunde samtidigt. 

I undersøgelsen fra Lincoln University var alle kæledyrsejere nemlig enige om, at jo tidligere i kattens og hundens liv de møder hinanden, jo bedre trives de to. Dette skyldes blandt andet at begge dyr er mere nysgerrige i den tidlige alder.

2. Giv dine kæledyr mulighed for at søge væk

Har du allerede en voksen hund eller kat og overvejer at øge familien med enten en killing eller hvalp, er det vigtigt, at gøre dyrenes første møde – og de mange efterfølgende – så gode for dine kæledyr som muligt. 

Voksen hund og killing

En killing vil som regel hurtigt acceptere en hund, der er rolig og imødekommende. Sørg derfor for at have din hund i snor, hvis du er i tvivl om, hvorvidt hundens reaktion vil forskrække killingen. Sørg i derudover for at killingen let kan søge væk fra hunden. 

Omvendt bør en nysgerrig killing holdes fra at overrumple eller drille hunden over længere tid. Dette kan resultere i, at hunden til sidst siger fra ved at nappe ud efter killigen. Hunden skal derfor altid have mulighed for at søge væk, og killingens opmærksomhed kan du eventuelt aflede med noget legetøj. 

Voksen kat og hvalp

I undersøgelsen fra Lincoln University var kæledyrsejerne ligeledes enige om, at en voksen kat ofte virker mere dominerende og agressiv overfor hunden, end hunden er overfor katten. Dette skyldes formentlig at katten i højere grad føler sig truet af hunden end omvendt. 

I dette tilfælde er det endnu en gang vigtigt at give katten muligheden for at søge væk fra hvalpen. Hvalpen vil hurtigt lære kattens grænser at kende, men sørg alligevel for at hvalpen ikke overrumpler katten – selvom at det er i god mening. 

3. Lad forholdet bygge sig op over tid

Forener du en voksen kat og en voksen hund under samme tag, kan det tage lang tid for kæledyrene at vænne sig til hinandens tilstedeværelse. I dette tilfælde er det vigtigt at være tilmodig. Så længe begge kæledyr har hver deres område i huset vil de langsomt acceptere hinanden – og endda kunne blive gode venner. 

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler