Dansk affaldssortering vinder designpris
Danske DesignLife har nu papir på, at det har skabt en æstetisk og praktisk opbevaringsløsning til alt det affald, der skal sorteres. Møbelserien SORTED er således netop blevet internationalt anerkendt med den prestigefyldte designpris Red Dot Award.
Ved hjælp af et fleksibelt inddelingssystem, udnyttes pladsen effektivt, og møblet rummer langt mere, end hvad det kompakte ydre syner af. Rummene nede i møblerne kan, ved hjælp af inddelingsplader, tilpasses i både størrelse og antal. Der kan være både plast, pap og metal, men møblerne kan fx også rumme opretstående vinflasker.
SORTED forhandles indtil videre i Illums Bolighus, Brdr. Friis Møbler og på designlife.dk