Hver sjette husstand har ikke råd til en uges ferie
Om lidt går mange på sommerferie, men det er ikke lig med at rejse for alle. I Danmarks Statistiks levevilkårsundersøgelse svarede hver sjette danske husstand i 2022, at de ikke har råd til en uges årlig ferie væk fra hjemmet.
”I alt har 474.000 danske husstande efter eget udsagn ikke råd til en uges ferie uden for eget hjem. Det er især lejere og enlige voksne med eller uden børn, der ikke har plads i budgettet til en ferie. Blandt disse grupper er det mellem hver fjerde og femte husstand, hvor der ikke er råd til en uges ferie væk fra hjemmet,” siger Daniel F. Gustafsson, specialkonsulent i Danmarks Statistik.
JN