IKEA laver ny kollektion med Marimekko

Sauna, birk og et dyp i det iskolde vintervand. Inspireret af naturen og det finske saunaritual lancerer IKEA og den finske designvirksomhed Marimekko særkollektionen BASTUA.
BASTUA kombinerer IKEAs viden om indretning med Marimekkos mønstre og prints. Kollektionen er designet med inspiration fra den nordiske saunatradition.
Det er første gang, Marimekko har designet unikke prints og produkter, der udelukkende er skabt til et brandsamarbejde. BASTUA består af møbler, glas og tekstiler.
Særkollektionen BASTUA kan købes i IKEAs varehuse over hele landet fra den 2. marts og på ikea.dk fra den 3. marts.