Koldere vasketemperaturer er et hit
Flere danskere har ændret deres vaskevaner de seneste to år, viser en ny, stor rapport fra Electrolux. Et stigende antal danskere vasker i dag tøj ved 30 grader fremfor de traditionelle 40 eller 60 grader, sammenlignet med data fra 2020.
Andelen af danskere, der vasker ved 30 grader, er steget fra 26 pct. til 33 pct. En stigning, der svarer til, at knap 400.000 flere danskere har valgt at skrue vasketemperaturen ned til 30 grader.
I Europa er antallet af husholdninger, der primært vasker ved 30 grader eller lavere, steget fra 35 pct. til 44 pct. siden 2020. Det svarer til at 35 millioner europæiske husstande oftest vasker ved 30 grader eller under, hvilket årligt reducerer CO2-udledningen med knap én million tons.
JN