torsdag 30. marts kl. 13.23

Nu kan du tilbagebetale din varmecheck

Fra den 30. marts er det muligt frivilligt at indbetale sin varmecheck. Det er netop blevet besluttet i Folketinget.

I forbindelse med udbetalingen af varmechecken har der bl.a. været eksempler på, at varmechecken er blevet udbetalt til husstande, som i BBR-registeret var registreret med gasfyr, men ikke længere opvarmer huset med gas.

Disse husstande er ifølge loven berettiget til at modtage varmechecken og skal ikke betale den tilbage til statskassen. Enkelte danskere har imidlertid udtrykt ønske om at tilbagebetale det modtagne beløb. Det ønske imødekommes nu.

Hvis du ønsker at tilbagebetale din varmecheck, skal du sende en anmodning til frivilligindbetaling@ens.dk.

Du kan se hvilke oplysninger, du skal sende under ’Ofte stillede spørgsmål’ lige her.

Herefter vil Energistyrelsen sende en faktura, som du kan vælge at betale.

Energistyrelsens undersøgelse om udbetaling af varmecheck afslører at:

  • Ca. 1,6 pct. har fået udbetalt varmecheck på baggrund af fejl i data om opvarmning.
  • Mellem 0 og 1 pct. har fået udbetalt en varmecheck på baggrund af skønnet 2020-indkomst (f.eks. pga. uafsluttet årsopgørelse). En del heraf kan have haft en faktisk husstandsindkomst over 650.000 kr. i 2020.

Læs også: Sådan får du det bedste jordvarmeanlæg til prisen

Seneste Nyt