Nye skatteregler: Boligejerne stormer BBR
På bare et år er antallet af boligejere, der tjekker oplysningerne om deres ejendom i Bygnings- og Boligregistret (BBR), mere end fordoblet. Flere end 921.000 besøgende har således været forbi BBR siden nytår, mens tallet blot var 380.000 for et år siden. Det viser en ny opgørelse fra Vurderingsstyrelsen.
Når landets boligejere er blevet langt bedre til at kontrollere deres BBR-oplysninger, hænger det ifølge Vurderingsstyrelsen sammen med den store opmærksomhed, der gennem de seneste måneder har været på den svingende kvalitet af oplysningerne i BBR. Blandt andet i forbindelse med udbetaling af varmechecks og i forbindelse med de nye ejendomsvurderinger.
For boligejere kan det eksempelvis være relevant at opdatere BBR-registret, hvis der er sket udbygning eller skiftet varmekilde fra måske gasfyr til fjernvarme. Du kan selv ændre de fleste oplysninger på bbr.dk. Herefter er det kommunerne, der behandler og godkender ændringerne inden for en frist på 10 hverdage.
JN