torsdag 30. marts kl. 13.07

Sommerhuse har firdoblet værdien

Hvis du købte et sommerhus på 80 kvadratmeter i foråret 1993 og stadig ejer det, bør du ifølge prisudviklingen ved et salg i dag her 30 år senere kunne opnå en gevinst på 1.357.680 kroner, eller hvad der svarer til en fortjeneste på knap 50.000 kr. om året.

Kvadratmeterprisen lå i 1993 på 4.494 kr., mens et sommerhus aktuelt handles til 21.465 kr. pr. kvadratmeter i gennemsnit. Det fremgår af tal fra Finans Danmark og Boligsiden.dk, som ejendomsmæglerkæden Estate har analyseret.

Sommerhuspriserne er steget gradvist siden 1990’erne, men det er især under pandemien, at priserne tog fart.

-Sommerhuse har historisk været mere prisudsatte end helårsboliger under kriser, fordi et sommerhus som udgangspunkt er en ekstra luksus, som er det første, der bliver sparet væk, når økonomien strammer til. Under Corona så vi for første gang, at efterspørgslen på sommerhuse oversteg efterspørgslen på helårsboliger, og dermed så vi også de største prisstigninger på kort tid nogensinde, siger Thomas Hovgaard.

Læs også: Lej dit sommerhus ud – få succes med udlejning

Seneste Nyt