Som en del af idenyts bæredygtighedsprojekt ‘Bæredygtig hverdag’ har min opgave været at omlægge min have til at blive mere bæredygtig.
På en solrig dag i september havde jeg besøg af Haveselskabets fagredaktør Louise Møller, der gav mig en række gode råd, og vi aftalte, at jeg i den kommende tid skulle gøre tre helt konkrete ting:
1. Lave kompost
2. Plante flere insektvenlige planter i staudebedet og
3. Bruge regnvand til at vande planterne i drivhuset
Det sidste råd var såre simpelt at følge, eftersom vi allerede havde installeret regnvandstønder. Jeg havde bare hidtil udelukkende brugt dem til at vande blomster med, da jeg havde fået bildt mig selv ind, at man grundet bakterier ikke måtte vande spiselige afgrøder med regnvand.
Men så snart jeg have fået at vide, at det var en myte, var det jo bare at gå i gang med at bruge regnvandet i drivhuset – så det gjorde jeg.
Kompostbeholder i robinietræ
Den i forhold til bæredygtighed vigtigste opgave, at begynde at lave kompost, er vi også kommet godt i gang med.
Vi skilte os af med vores gamle og alt for lille plastic-kompostbeholder, som vi aldrig havde fået til at fungere og gik på Louise Møllers anbefaling på jagt efter en ny og større model – en, der var stor nok, til at man rent faktisk kunne komme ned med en greb og få vendt haveaffaldet.
Både af hensyn til æstetikken og af hensyn til bæredygtigheden faldt valget på den meget holdbare, men heller ikke helt billige træsort robinietræ.
En beholder på 1.300 liter med målene 100 x154 x 80 kostede 2.200 kr. – med forsendelse oveni blev det 2.680 kr.
Det ømmede gemalen sig en smule over, også fordi beholderen ikke engang ville ankomme i færdig form, men som samlesæt – og han kunne jo godt regne ud, at han skulle blandes ind i at samle skidtet.
Men den viste sig at være uhyggelig nem at samle, og så er den faktisk rigtig pæn.

Så gemalen er glad igen, og nu har vi fyldt den nye, store og pæne beholder op med det halvt omsatte kompost fra den gamle kompostbeholder og med sæsonens sidste græsafklip og haveaffald.
Så håber vi, at vi allerede fra næste sæson, eller senest fra 2024, kan begynde at bruge hjemmelavet kompost i stedet for at skulle køre af huse for at købe det.
Blomsterfrø i metermål
Jeg havde også fået Louise fra Haveselskabet til at kigge på mit staudebed og anbefale mig nogle nye planter til de steder, hvor bedet havde bare pletter.
Især syntes jeg, at bedet manglede nogle planter med blomsterspir, og der foreslog Louise staudesalvie, kattehale og pragtskær som gode, insektvenlige og bæredygtige planter.
Hun nævnte også, at den løvefod, som havde bredt sig rigeligt meget i mit bed, for så vidt var en fin nok plante, men at den ikke var udpræget insektvenlig. Da den samtidig har en tendens til at brede sig, skulle jeg være opmærksom på, at den kunne tage plads fra de mere nektarrige planter.
Artiklen fortsætter under videoen …
En dag i sidste halvdel af september tog jeg så på planteskolen for at se, hvad de kunne, med hensyn til de planter, Louise havde foreslået.
Det viste sig ikke at være så meget. Kun en enkelt sort staudesalvie kunne de præstere; og da jeg i mellemtiden var kommet i tanker om, at jeg faktisk havde en staudesalvie i krukke, som jeg passende kunne sætte i bedet ved havesæsonens afslutning, købte jeg den ikke.
Derimod købte jeg en pose allium-løg, fordi jeg altid har syntes, at allium var superflotte og ret funky – og efter at have googlet og sikret mig, at det også var en insektvenlig plante.
Derefter tog jeg hjem og gik – i erkendelse af, at projekt blomsterspir så måtte vente til næste år – på nettet for at købe frø til udsåning til foråret.
Og det var så her, det gik en smule galt.
For i stedet for bare at købe en pose kattehalefrø og/eller en pose pragtskærfrø, kom jeg til at købe fem forskellige poser frø indeholdende:
Kattehale, småblomstret salvie, hjertespand, duftsultan og dragpragtstjerne.
Og så var det, jeg begyndte at tænke:
“Måske er jeg kommet til at overdrive en smule?”

Jeg er nemlig slet ikke sikker på, at jeg har plads til så mange forskellige blomster i staudebedet. For trods mine planer om at vente til foråret, har jeg så i mellemtiden alligevel været i gang med at flytte rundt på en masse derude.
Vi har jo haft et mildt efterår, og da den sidste weekend i oktober bød på sol og 15 grader, tænkte jeg, at jeg da lige kunne flytte de dér løvefod, der havde bredt sig rigeligt meget i forkanten af bedet.
Vores ellers ret tunge og lerede jord var lige tilpas våd og blød til, at det var supernemt og hurtigt at grave en stor del af løvefod-planterne op og fordele dem dels bag i bedet, dels andre steder i haven, hvor skvalderkålen ellers have fået overtaget.
Samtidig fik jeg smidt en lille håndfuld planter fra min krukkehave – herunder netop en staudesalvie samt et par ærenpris og et par fjerblomster – ind på løvefodens plads. Og så fik jeg fordelt nogle allium-løg rundt omkring.
Så nu er jeg spændt på at se, om der overhovedet er noget bar jord tilbage til foråret, så jeg kan komme af med nogle af alle mine nye frø.
Og jeg er også spændt på at høre, hvad Louise fra Haveselskabet har at sige til vores nye kompostbeholder og den lidt anarkistiske udvikling i mit staudebed.
Det siger eksperten
Mette og gemalen har taget nogle gode, solide skridt i retning mod en mere bæredygtig have. Det var ganske nemt at begynde at bruge regnvand til vanding i drivhuset. Selvom det nok ikke kan dække hele forbruget, så kan det alligevel give en mærkbar forskel på vandregningen.
Den nye kompostbeholder var dyr – ja, men til gengæld vil den gøre gavn i mange år fremover. Og så gør det jo ikke noget, at den samtidig er pæn at se på. Mette sparer mange ture til genbrugspladsen med haveaffald fremover og får oven i købet glæde af komposten i havens bede. Det er win-win.
Når man er havemenneske, kan en tur i havecenteret være en dyr fornøjelse. Fristelserne står i kø. Heldigvis var Mette meget fokuseret på, hvilke planter hun var på jagt efter, og selvom der ikke var nøjagtig de stauder, jeg havde foreslået, så er der heldigvis rigtig mange andre planter, som er til gavn for insekterne. Med de ekstra indkøb af frø vil der være gode muligheder for insekterne at finde mad i Mettes have til næste år.
Louise Møller, fagredaktør i Haveselskabet