DENNE ARTIKEL ER SPONSORERET

Gør din undertøjsskuffe bæredygtig

Når du tænker bæredygtighed, er underbukser måske ikke det første, der popper op. Men der er faktisk rigtig gode grunde til at tænke bæredygtighed ind i din undertøjsskuffe.

Boxershorts, tights, trunks, briefs og lange underbukser – der er nok at vælge mellem, når det kommer til underbukser til mænd. Men hvordan skiller du lige fårene fra bukkene, så du kan få vaskeægte bæredygtighed hjem i undertøjsskuffen?

Det handler om at kigge på kvalitet og materialevalg. Går du frem efter disse kriterier, kan du hurtigt få en undertøjsskuffe, der ikke bare gør hverdagen mere behagelig for dig, men som også understøtter en bæredygtig livsstil.

Bæredygtighed og kvalitet går hånd i hånd

Bæredygtighed er et stort begreb, der forgrener sig ud i mange aspekter af dit liv – heriblandt det tøj, du har på. Du kan med fordel klæde dig i bæredygtig kvalitet indefra og ud, startende med dine underbukser. Det er der nemlig flere fordele ved, og de gavner både dig og miljøet.

Den gode nyhed er, at bæredygtighed betyder god kvalitet. Det er en fordel, fordi kvalitetsunderbukser er behagelige at have på. Det betyder ikke så lidt, for dine underbukser er jo det, du har allertættest på kroppen. De er det inderste lag, der beskytter din hud mod irritation fra tøjet udenpå.

Mand, kend dit kvalitetsundertøj

Hvordan vælger du så underbukser af høj kvalitet? Jo, her er der særligt tre ting, du skal være opmærksom på: Materiale, pasform og design. Stoffet har nemlig betydning for, om din hud er velafbalanceret eller irriteret, og pasformen er afgørende for, om du føler dig godt tilpas.

Gode kvalitetsmaterialer er bløde og behagelige. Sådanne materialer er der heldigvis rig mulighed for at få hjem i undertøjsskuffen. Du kan fx kigge efter bambus, som ikke bare er komfortabelt og antibakterielt, men også bæredygtigt. Bambus vokser uhyre hurtigt, hvorfor det ses som et miljøvenligt valg.

Når det kommer til pasformen, skal underbukserne sidde, så du næsten ikke mærker, at du har dem på. Og designet skal selvfølgelig passe til din personlige smag, hvad end du er til det klassiske eller mønstrede.

Brandet kan desuden også have noget at sige for kvaliteten og underbuksernes levetid. Blandt de populære mærker finder du fx JBS og Resterröds. Dem kan du med fordel inkludere i din samling.

Ud med det gamle, ind med det grønne

Marie Kondo er en japansk “organiseringskonsulent”, og hvis du ikke har hørt om hende, er det nok fordi, hendes målgruppe primært er kvinder. Ikke desto mindre kan du have glæde af hendes metode, når det kommer til at sortere i dine underbukser, så kun de mest bæredygtige er tilbage.

Marie Kondos metode er såre simpel: Du spørger simpelthen bare dig selv, om underbukserne bringer dig glæde. Føler du dig godt tilpas, når du har dem på? Har de en god pasform, og er de af et behageligt materiale? Kan du lide, hvordan de ser ud?

Tilføj nu en lille hale til spørgsmålet, nemlig: Er underbukserne bæredygtige? Er de høj kvalitet, så de kan holde længe? Er de af et bæredygtigt materiale? Hvis det er lang tid siden, du har sorteret i din undertøjsskuffe, kan der godt ryge en god håndfuld underbukser ud på den bekostning.

Mest læste artikler