Det betyder overset detalje på benzinmåleren

Har du nogensinde været i tvivl om, hvor benzindækslet var placeret i den lånte bil? Eller kan du ikke engang huske, hvor den er i din egen bil, fordi du kører så sjældent? Her er den simple løsning.

Benzinmålet med pil

Der kan nemt opstå en pinlig situation, når du cruiser ind på tankstationen, men pludselig finder ud af, at du ikke aner, hvor benzindækslet sidder. Især hvis du befinder dig i en lånt eller ny bil, kan du nemt ende ved den forkerte benzinstander og være tvunget til at bakke ud, mens de dømmende blikke fra bilisterne i køen følger dig. Men frygt ej, for der er en enkel løsning, som kan hjælpe dig med at undgå en lignende situation i fremtiden.

I de fleste biler er en lille pil nemlig placeret ved siden af benzinpumpe-ikonet på benzinmåleren. Denne pil viser dig, i hvilken side benzindækslet sidder i, så du uden at skulle forlade bilen, kan ramme den rigtige benzinstander i første hug. 

Disse myter passer ikke

Førhen sagde man ofte, at benzindækslet i europæiske biler var placeret på højre side, og på venstre side i asiatiske biler. Det er dog ikke tilfældet mere. Med globaliseringen af bilindustrien bliver europæiske biler nu også bygget i Asien, hvilket gør den antagelse ubrugelig.

Nogle påstår også, at slangen på benzinpumpe-ikonet afslører, hvor benzindækslet er. Det er dog heller ikke korrekt. Kun pilen giver det korrekte svar.

Kilder: alt.dk og eb.dk

Mest læste artikler