Måske er du en af de mange danskere, der strikker. Faktisk bruger hele 30 % af danskerne tid på en eller anden form for håndarbejde. Men hvorfor er det, at danskerne er så glade for at strikke?
Strikkefitness for sindet
– Når vi laver håndarbejde, kan vi blive vi så optagede af det, vi laver, at vi kommer helt ned i en dyb vejrtrækning og glemmer tid og sted. Det er ekstremt sundt for os, fordi kroppen kommer ned i et gear, hvor den rent fysisk ikke kan producere stresshormoner. Samtidig kan vi i håndarbejdet opleve mikrosucceser, der frigiver dopamin. Hvis vi for eksempel endelig finder ud af at strikke den maske, der drillede, kan det give os en følelse af at være høje, forklarer Anne Kirketerp, der har en Ph.d i psykologi og har studeret de sundhedspsykologiske effekter af håndarbejde og håndværk.
En sund afhængighed
Det er tilsyneladende rigtig svært at stoppe med at strikke, når man først er startet. Anne Kirketerp forklarer, at der nærmest opstår en afhængighed af det kick, man får, når man strikker.
– Når man først har prøvet at komme i det her flow, hvor vi glemmer tid og sted, og få det kick, det giver, så længes man efter det. Der er mange, der vælger deres håndarbejde frem for fjernsynet nu, simpelthen fordi de bare vil have flowoplevelsen og kicket igen, siger Anne Kirketerp.
“Den finske skole”
Kigger vi mod nordøst til vores kære, finske naboer, så har finnerne håndarbejde som en fast del af skoleskemaet. Finnerne scorer gang på gang toppladser i OECDs undersøgelser, som sammenligner skoleelevers kompetencer i alle medlemslandene. I Finland laver dobbelt så mange håndarbejdssysler i deres fritid som i Danmark – over 60 %.
– At omsætte et billede fra hovedet til noget fysisk med hænderne er noget af det mest komplekse, hjernen kan udføre. Det er kompleks problemløsning, som de bruger håndarbejdet til på skoleskemaet i Finland, og det så jeg gerne, at vi også gjorde mere af her i Danmark, siger Anne Kirketerp.
