Svampe-sæsonen er begyndt: Spis ikke disse svampe

Efterårets komme betyder, at svampe begynder at dukke op i skovbunden. August til oktober er højsæson for at finde spisesvampe i naturen, men der findes også mange giftige, som du bestemt IKKE skal spise.
Svampe i kurv

Efterårets svampejagt er gået ind

Spiselige svampe vokser som udgangspunkt hele året rundt. Men svampe elsker især den lune og fugtige sensommer, hvor de har optimale betingelser for vækst i skovbunden. Derfor skal du snøre støvlerne nu, hvis du vil have succes med din svampejagt. Du skal dog gøre dit hjemmearbejde, inden du tager afsted. Du må aldrig spise en svamp, som du ikke kender, da det i værste tilfælde kan være dødeligt. Det skriver TV2.

6 gode råd til svampejagt

  1. Spis kun svampe, du kender – er du det mindste i tvivl, så lad dem være.
  2. Brug kun friske svampe til madlavning.
  3. Begynd altid med en lille portion, hvis du skal smage en svamp, du ikke har spist før. Nogle mennesker er overfølsomme over for svampe, så hvis du kun spiser lidt, så mærker du også overfølsomheden svagt.
  4. Spis ikke vilde svampe i rå tilstand. Vilde svampe skal gennemsteges eller gennemkoges.
  5. Hvis du har mistanke om svampeforgiftning, så søg læge eller tag på skadestuen. Medbring eventuelt resterne af svampene eller madrester, så de kan undersøge svampen.
  6. Pluk ikke svampe tæt på trafikerede veje eller industri, da svampe absorberer tungmetaller, hvilket er giftigt for kroppen i større mængder.

Den vigtigste huskeregel, når du går på svampejagt, er at selvom der findes mange spiselige svampe, så findes der også mange giftige. Her er dem, som du skal være særlig opmærksom på at gå udenom. 

Disse svampe må du IKKE spise

Snehvid fluesvamp

Foto: Getty Images

Her vokser den: Vokser i løv- og nåleskove på mager bund. Den findes ofte på fugtig tørvebund, især under birk, gran eller eg.
Sæson: August til september.
Sådan ser den ud: Høj, slank og kridhvid svamp. Hatten er halvkugleformet og to til 10 centimeter i diameter. Oversiden af hatten er en smule fedtet og glinsende, og i regnvejr kan den være slimet. Den er seks til 16 centimeter høj. 
Så giftig er den: Svampen er meget giftig og må ikke spises, da den forårsager skader på lever og nyrer. Den er særlig farlig, da symptomerne først ses længe efter indtagelsen. Ofte vil det da være for sent at forhindre giften i at gøre skade på lever og nyrer.

Grøn fluesvamp

Foto: Getty Images

Her vokser den: Vokser på næringsrig jordbund i løvskove. Den ses ofte under bøg eller eg.
Sæson: August til september.
Sådan ser den ud:  Hatten er to til 12 centimeter bred, og farven varierer fra gulgrøn til olivengrøn. Stokken er hvid og op til 15 centimeter høj og en til to centimeter i tykkelsen. Lamellerne er frie og hvide.
Så giftig er den: Svampen er dødelig giftig, da giften medfører celledød i lever og nyrer med fatale skader som følge. Der findes ingen modgift til grøn fluesvamp.

Rød fluesvamp

Foto: Getty Images

Her vokser den: I løv- og nåleskov, især i mager jordbund.
Sæson: Juli til oktober.
Sådan ser den ud: Den har en karakteristisk postkasserød hat på seks til 18 centimeter i diameter, som er halvkugleformet med en glat og fedtet overflade. Hatten er klart rød til orange med hvide prikker. Lamellerne er helt hvide med hvide sporer.
Så giftig er den: Svampen er giftig og de typiske symptomer er kvalme, opkast og svimmelhed. I store mængder er den dødelig på grund af væsketab forårsaget af opkast og diarre.

Almindelig netbladhat

Foto: Getty Images

Her vokser den: Findes i løv- og nåleskov.
Sæson: September til oktober.
Sådan ser den ud: Varierer i farven fra gullig til rødbrun. Svampen har et glat eller uregelmæssigt sprukkent mønster. Hatten er tre til ni centimeter bred og ofte tragtformet. Den kan være svær at bestemme, da dens udseende kan forveksles med spiselige arter. 
Så giftig er den: Svampegiften kan medføre stærke mavesmerter og ødelæggelse af de røde blodlegemer, hvilket i sidste ende kan være dødeligt.

Satans rørhat

Foto: Getty Images

Her vokser den: Vokser gerne på steder med leret og kalkrig jord. Den vokser sammen med de fleste løvtræer, men især bøg, eg og lind.
Sæson: Juli til oktober.
Sådan ser den ud: Meget stor rørsvamp, som er fast i kødet. Hatten er en halvkugle. Den kan blive seks til 30 centimeter bred. Oversiden af hatten er ru og tør og har en bleg, hvidgrålig farve. Enkelte eksemplarer kan dog være lyst læderbrune. Stokken er buttet og tøndeformet med et rosa netmønster øverst på stokken.
Så giftig er den: Svampen er ikke dødelig giftig, men kan forårsage kvalme, diarre og opkast. 

Disse svampe kan du spise

Markchampignon

Foto: Getty Images

Her vokser den: Græsmarker, græsplæner samt i haver og parker med næringsrig jord. Vokser ofte i små flokke.
Sæson: Juni til udgangen af oktober.
Sådan ser den ud:  Kugleformet hat med en diameter på tre til otte centimeter. Hatten er hvid og har små skæl. Overfladen er tør og mat og undersiden har brede, brune lameller. Stokken er tre til seks centimeter høj og en til halvanden centimeter i diameter. Svampen har en enkelt hvid, glat og tynd ring omkring stokken umiddelbart under hatten.

Almindelig kantarel

Foto: Getty Images

Her vokser den: Vokser kun i forbindelse med træer (ofte bøg, eg, birk og fyr) og i næringsfattig jord.
Sæson: Juni til november.
Sådan ser den ud: Gule farvenuancer. Svampen er cirka tre til ti centimeter høj. Hatten er tragtformet med en bølget kant. Diameteren kan blive op til ti centimeter. 

Tragt-kantarel

Foto: Getty Images

Her vokser den:  Findes i løv- og nåleskov, især på fugtig, mosset skovbund. Tragt-kantareller gror ofte i klynger.
Sæson: September til når frosten kommer.
Sådan ser den ud: Tragtformet og to til fem centimeter høj. Hatten er okkerbrun eller gulbrun og ligner farvemæssigt visne blade og kan derfor være svær at få øje på. Overfladen er rynket og tør med en nedtrykt midte. Stokken er tre til syv centimeter høj.

Stor trompetsvamp

Foto: Getty Images

Her vokser den: Gror især i ældre løvskov, ofte under eg og bøg. Den vokser i kalkholdig, leret jord mellem mosser og vissent løv. Trompetsvamp vokser i klynger.
Sæson: August til oktober.
Sådan ser den ud: Gråsort til mørkebrun med en karakteristisk dyb tragtform og en kruset kant, der giver den et trompetlignende udseende. Svampen er seks til 14 centimeter høj, og hatten er tre til syv centimeter bred.

Karl Johan – spiselig rørhat

Foto: Getty Images

Her vokser den: Findes i løv- og nåleskove og især i næringsfattig jord.
Sæson: August til oktober.
Sådan ser den ud: Hatten er fem til 20 centimeter i diameter, men kan i sjældne tilfælde blive helt op til 25 centimeter. Hatten er halvkugleformet, brun eller gråbrun med en lidt fedtet overflade. På undersiden af hatten ses de fine runde rør tydeligt. Undersiden er hvid på unge eksemplarer. Efterhånden som svampen ældes, skifter farven over til gullig og ender i en grønlig nuance.

Kilde: Miljøstyrelsen og Naturbasen.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler