Personlighedstest: Din opførsel i hjemmet afslører, hvem du er

Personlighedstest: Svar på disse spørgsmål om, hvordan du reagerer i forskellige situationer, og vi fortæller dig, hvilken persontype du er.

personlighedstest

Er du nysgerrig på din personlighedstype? Så kan en personlighedstest hjælpe dig med at afdække din persontype og gøre dig klogere på dig selv.

På idenyt tilbyder vi en gratis online personlighedstest, meeeen den er nok ikke helt efter lærebogen på psykologistudiet. I stedet for at tage udgangspunkt i den anerkendte Myers–Briggs Type Indicator (MBTI) bygger denne test således på de typiske roller i en dysfunktionel familie.

Hvis du møder idenyts personlighedstest til en jobsamtale, er det altså et tegn på, at du skal snuppe din overjakke og stikke af hurtigst muligt. Omvendt vil denne sjove persontypetest give dig et godt billede af, om alt i din familie kører, som det skal, når pligterne skal fordeles, og huset og haven passes og plejes.

idenyts personlighedstest er nem at tage og består af 16 spørgsmål, der afdækker din personlighedstype. Det tager cirka 10 minutter, og når du har taget vores type-test, vil du modtage en personlighedsprofil, der beskriver dine styrker og svagheder.

Gratis online personlighedstest

Personlighedstest – typer

Helten

Helten går forrest, tager lederrollen på sig, og organiserer alverdens ting og sager. Denne personlighedstype har stor selvdisciplin og glemmer derfor ofte at slappe af, lege og lade andre bestemme.

Livredderen

Livredderen står altid klar til at hjælpe, hvad enten det er med madpakker eller kærestesorger. Denne personlighedstype glemmer ofte at tænke på sig selv i sin iver efter at hjælpe andre.

Mægleren

Mægleren gør alt for at undgå konflikter. Denne personlighedstype stiller sig imellem de stridende parter. Men måske skulle denne personlighedstype nogle gange lade folk rense luften?

Det sorte får

Det sorte får er den person, som resten af husstanden føler trang til at hjælpe. Denne personlighedstype har ofte humor og er i tæt kontakt med sine følelser – måske for tæt. For det sorte får kan af og til komme til at opføre sig upassende.

Opslagstavlen

Personen, man går til, når man vil vide noget om folk i husstanden, hvilket ofte gør denne personlighedstype til husstandens centrale medlem. Opslagstavlen ved, hvem der laver hvad, med hvem og hvornår.

Revisoren

Revisoren vil have kontrol med omgivelserne. Denne personlighedstype fører nøje regnskab i forsøget på at bevare kontrollen over folk i husstanden, da det får vedkommende til at føle sig tryg.

Den fortabte

Den fortabte er underdanig, lydig og passiv. Denne personlighedstype gemmer sig for ikke at udgøre et problem og er derfor nem at være sammen med. Men måske skulle denne personlighedstype også sige fra – bare engang imellem?

Klovnen

Klovnen bruger humor for at undgå konflikter. Denne personlighedstype kan altid gøre en træls situation sjovere, men kommer dog ofte til at skjule sine sande følelser. Ja, du er sjov, men er du okay?

Cheerleaderen

Cheerleaderen er god til at give opbakning til andre. Denne personlighedstype har ikke bare en positiv indflydelse på sine omgivelser, men er også god til at tage sig af sig selv.

Pædagogen

Pædagogen er ikke bare god til at give følelsesmæssig opbakning, men er også god til at være mægler i konflikter. Denne personlighedstype prioriterer at imødekomme egne og andres følelser.

Tænkeren

Tænkeren er god til at finde logiske sammenhænge og betragte ting objektivt. Denne personlighedstype har det imidlertid også svært med følelser. Er tænkeren i virkeligheden en robot?

Sandsigeren

Her kan du være sikker på at få sandheden at vide. Denne personlighedstype kan imidlertid også virke ufølsom, og derfor kan folk godt finde på at trække sig fra vedkommende. Måske skulle sandsigeren lige skrue en anelse ned for charmen, selvom Jørgen er lidt træls?

Fakta om personlighedstest

Personlighedstests er blevet stadig mere populære i de seneste år, og det er ikke svært at se hvorfor. Disse tests kan give os en dybere forståelse af vores personlighed, vores styrker og svagheder, og hvordan vi kan forbedre vores relationer og arbejde bedre sammen i grupper.

En persontypetest afslører, hvordan en person opfører sig, tænker og føler. Disse tests er ofte udviklet af eksperter inden for psykologi og er baseret på teorier og forskning inden for feltet. Personlighedstests kan komme i alskens farver og former, men i de fleste skal du besvare spørgsmål eller udføre opgaver, som afslører dine personlighedstræk og egenskaber.

Myers-Briggs og Big Five

En af de mest populære personlighedstests er Myers–Briggs Type Indicator (MBTI), som klassificerer personligheder baseret på fire grundlæggende dimensioner: ekstrovert/introvert, sansende/intuitiv, tænkende/følende og opfattende/vurderende.

En anden velkendt personlighedstest er Big Five-personlighedstesten (fem faktor modellen), der måler fem grundlæggende dimensioner: åbenhed, samvittighedsfuldhed, udadvendthed, venlighed og neuroticisme.

Test dig selv – hvilken type er du

En persontypetest kan benyttes i mange forskellige sammenhænge. Mange bruger dem til karrierevejledning, da de kan hjælpe med at identificere styrker og svagheder. På Jobindex.dk findes eksempelvis en personlighedstest, der benyttes af mange i forbindelse med jobskifte.

Personlighedstests kan også bruges til at forbedre relationer, da de kan afsløre, hvordan man bedst kan kommunikere med andre og forstå deres perspektiver.

Det er dog vigtigt at huske, at en personlighedstest ikke er en endegyldig dom over din personlighed eller adfærd. Den skal udelukkende betragtes som et udgangspunkt for yderligere selvrefleksion. Du skal også gå til personlighedstests med en kritisk sans, da de ikke altid er 100 % nøjagtige eller fuldstændige. En personlighedstest kan nemlig aldrig blive en endegyldig dom over din personlighed.

Kilder: Blandt andre ChatGPT

Mest læste artikler