Nye, danske foretagender skyder frem i økonomisk medgang og modgang. Har man en helt genial idé til en virksomhed eller et selskab, skal den da næsten også udleves. Det kræver blot en smule planlægning og ikke mindst økonomisk snilde. Det kan nemlig godt være udfordrende at holde balance i finanserne.
Fordelen ved at have en advokat med på råd
Det kan måske virke paradoksalt at betale for en advokat, når man allerede har udgifter nok i forbindelse med stiftelsen af et selskab. Men i mange tilfælde vil det være en god investering. En advokat kan bistå med professionel rådgivning, så du har helt styr på selskabsregistrering, registrering af ejere, vedtægter, ejerbog, stiftelsesdokument, kapitalgodkendelse med mere.
På den måde undgår du at lave uskyldige “begynderfejl”, der desværre kan vise sig at blive kostelige på den lange bane. For at få det bedste udbytte af dine penge til en advokat skal du naturligvis vælge et firma med stor professionalisme og ekspertise inde for feltet. Det får du hos NEMADVOKAT, som har bred erfaring med selskabsstiftelse og mere end 25.000 selskabsstiftelser i bagagen.
Det behøver heldigvis ikke at være dyrt at hyre en advokat til opgaven. Du kan sagtens finde en god, basal pakkeløsning til omkring 1.000 kroner, og du kan også avancere, hvis du har pengene til dét. Der er altså flere muligheder, så du kan vælge en løsning, der passer bedst muligt ind i dit budget.
Hvad koster det at stifte et selskab?
Skal du stifte et anpartsselskab (ApS), kræver det, at du kan stille med minimum 40.000 kroner i selskabskapital. Af samme grund er det enormt vigtigt at have lagt en holdbar økonomisk plan, inden du kaster dig ud i selskabsstiftelsen. Desuden er der et obligatorisk stiftelsesgebyr på 670 kroner, når du skal registrere et ApS.
Når det er sagt, har du kun begrænset hæftelse i tilfælde af konkurs, hvilket selvfølgelig er en fordel. Det er også én af de primære grunde til, at selskabsformen tager prisen som den mest populære i Danmark.
Hvad er forskellen på et ApS eller EVS?
Hvis du ikke har 40.000 kroner at gøre godt med, kan du overveje at starte en enkeltmandsvirksomhed i stedet. Her er der ikke nogen krav til din startkapital, så det er ikke det økonomiske, der holder dig tilbage.
Til gengæld skal du være opmærksom på, at du hæfter ubegrænset og personligt med alt, hvad du ejer. Der er altså en del juridiske aspekter, du skal have styr på, når du opretter EVS, hvorfor kompetent rådgivning kan være af stor værdi.
Kommer du godt fra start med din enmandsvirksomhed, kan det være, at du gerne vil konvertere til anpartsselskab. På den måde kan I være flere ejere, og I kan også eje anparter og aktier i andre selskaber. Det er imidlertid helt op til dig, om du ønsker at starte en virksomhed eller et selskab.