DENNE ARTIKEL ER SPONSORERET

3 grunde til at have en frugtkurv på arbejdet

De fleste af os ved, at seks stykker frugt om dagen er sundt, og at vi derfor opfordres til at snacke frugt i løbet af arbejdsdagen. Lad os dykke ned i de mange fordele.

Et æble om dagen holder lægen fra døren, lyder det velkendte ordsprog, men der er faktisk noget om sagen. Når du i løbet af arbejdsdagen husker at snacke frugt, vil du få en masse sundhedsmæssige fordele, og måske endda nogle du ikke havde regnet med: Frugt er en hjernebooster, du bliver stærkere, og så giver frugt lavere risiko for hjertesygdomme.

For lige så vigtigt det er, at ens kost består af grøntsager, er det lige så vigtigt at inkorporere frugt.

1. Frugt giver kraft til hjernen

Sidder du på arbejdet og er ved at køre lidt død, så er her et tip, der med garanti vil virke: Spis et par blåbær eller hindbær, og du vil kunne mærke, hvordan du nærmest med det samme vil få mere energi. Frugt hjælper dig med at stabilisere dit blodsukker, da energien falder, når blodsukkeret gør det samme.

Selv om sukker kan have negative konnotationer, er sukkeret fra frugt en effektiv energibooster. Så vil du være den gode kollega på arbejdet, så foreslå om I ikke kan få en frugtordning på arbejdspladsen. Frugt til virksomheder og private er en god mulighed for at få inkorporeret frugt i din hverdag på arbejdet, men også derhjemme, hvor børnene vil få glæde af en personlig frugtkurv. For en sund kost med frugt kan hjælpe barnet med nemmere at kunne holde fokus i klasseværelset.

Desuden har frugt andre gavnlige virkninger på hjernen og kan potentielt forebygge aldersrelateret hukommelsestab.

2. Lavere risiko for hjertesygdomme

Der er også langsigtede sundhedsfordele ved at spise frugt. Flere studier har vist, at hvis man kombineret med grøntsager spiser frugt, mindskes risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme. Det er uanset, om du har en forkærlighed for blåbær eller æbler. FirmaFrugt og Frugtordning åbner op for, at dig eller din arbejdsplads kan sammensætte en frugtkurv eller frugtkasse på jeres præmisser. Så er din kolleger særligt glad for pærer eller bananer, er der rig mulighed for at få det.

Et studie fra Harvard School of Public Health viser også, at såkaldte hele frugter som æbler, kiwier og ananas potentielt kan formindske risikoen for at udvikle type 2-diabetes. Frugt har altså mange sundhedsfordele og kan også hjælpe med at kontrollere blodtrykket.

3. Du bliver stærk af frugt

Taler man om mad- og drikkevarer, der styrker ens knogler og muskler, bliver mælk ofte fremhævet. Men faktisk er frugt en god næringskilde til det, som ikke altid bliver fremhævet. I en varieret kost bidrager frugt nemlig med at gøre dig stærkere. Studier viser, at hvis du vil have stærke knogler, skal du blandt andet spise avocadoer, tranebær og tomater. Særligt tørrede blommer er vejen til at få stærke knogler, hvor et studie har vist, at frugten kan hjælpe med at forebygge knogleskørhed.

Så er et af nøgleordene også magnesium, som flere frugter er rig på. Magnesium er et mineral, som hjælper kroppen med at absorbere calcium, og derfor skal du spise frugter som bananer, blåbær, brombær og vandmelon. Disse frugter er også synonym med vitamin C, og vitamin C hjælper dig med at vedligeholde muskelmasse.

Mest læste artikler