Mange af os kender frustrationen over at lægge sig i sengen efter en lang dag, og ikke kunne sove. Du kan være dødtræt, men så snart du skal sove, føles det umuligt at falde i søvn. Problemer med søvnløshed kan være udmattende. Hvis problemet står på i en længere periode ender mange med at søge læge for at få udskrevet en recept på sovepiller. Men, der er ting du selv kan gøre for at undgå piller.
Læs også: Test: Beskærsaksetil opgaverne i haven
Der kan ligge mange ting til grund for, at du har svært ved at sove om natten. Ofte spiller stress en stor rolle, men undersøgelser har vist, at vores madvaner også kan have en finger med i spillet. Mangel på vitaminer og mineraler kan nemlig være årsag til de tre mest hyppige søvnproblemer.
Magnesium
Har du svært ved at falde i søvn? Så kan det skyldes mangel på magnesium. Mangel på magnesium viser sig ofte ved symptomer i form af søvnløshed. Det skyldes, at magnesium indgår som et vigtigt mineral i de kropslige funktioner der regulerer vores søvn. Derudover spiller magnesium også en vigtigt rolle i forhold til vores stofskifte, og andre funktioner i kroppen. Det er derfor generelt vigtigt, at få nok magnesium. Magnesium findes i store dele af vores kost, men særligt følgende fødevarer er rige på magnesium:
- Bladgrønt
- Mandler
- Paranødder
- Græskarkerner
- Sesamfrø
- Bønner og linser
Læs også: Valg af varmepumpe – de 10 mest populære varmepumper
Kalium
Har du nemt ved at falde i søvn, men svært ved at sove hele natten? Så kan det være tegn på kaliummangel. Kalium findes i mange fødevarer men særligt i følgende grupper:
- Grøntsager
- Frugter
- Kornprodukter
- Kartofler
- Nødder og mandler
- Chokolade og lakrids
- Mejeriprodukter
- Drikkevarer
Læs også: Sådan får du styr på fugten i dit hus
D-vitamin
Hvis du oplever træthed i løbet af dagen, kan det skyldes mangel på D-vitamin. Solens stråler er den bedste kilde til D-vitamin, men i vinterhalvåret hvor solskinstimerne er begrænsede, kan det være svært at få nok D-vitamin fra solen.
D-vitamin kan også fås gennem kosten og findes primært i fed fisk. De fleste af os får dog ikke nok D-vitamin gennem vores kost, og det kan derfor være en idé at få dækket behovet ved hjælp af et kosttilskud.
Udover at få nok at ovennævnte mineraler og vitaminer, er der nogle madvarer som er særligt gode for din søvn. Læs hvilke 5 madvarer der kan hjælpe dig med at falde i søvn her.
Kilder: Sundhed.dk, Netdoktor.dk & Livescience.com
Denne artikel er en idenyt classic, der er opdateret og genudgivet januar 2023