Æg giver ikke hjertekarsygdomme
Æggets rygte har været blakket. Det stakkels hønseæg er blevet udsat for den ene smædekampagne efter den anden.
I de seneste årtier har der især været fokus på, om æg kan give forhøjet risiko for hjertekarsygdomme, og mange danskere har luget æg ud af deres daglige diæt af frygt for at blive usunde.
Læs også: Så lang tid skal et blødkogt æg have
Det er der absolut ingen grund til længere. Helt nye, amerikanske forskningsresultater gør op med forestillingen om, at æg skulle være usunde.
Det skriver Daily Mail, som samtidig kan fortælle om undersøgelser, der har foregået over 33 år med 275.000 deltagere.
Kæmpe undersøgelse fra 1982 til 2015: Æg gør kun gode ting for kroppen
Indsamlingen af viden om folks æggevaner begyndte i 1982 og fortsatte frem til 2015, og den vigtigste konklusion er, at æg på ingen måde skader kroppen, hvis man spiser fornuftige mængder. Især er der ingen resultater, som tyder på, at æg er skyld i hjertekarsygdomme.
Tværtimod er æg vigtige for vores sundhed, fordi de indeholder proteiner, antioxidanter og vitaminerne E, D og A.
Dermed er det endegyldigt slået fast, at vi ikke kan undvære æg i kostplanen. Et blødkogt æg om morgenen kan lige præcis være det, der giver dig et boost af de retter stoffer.