Her er den sikre kur mod tømmermænd

Tømmermænd er aldrig sjove, men hvordan kommer man bedst igennem dem? Du får her de bedste tips til at blive frisk igen.

Du vågner op efter en (måske) lidt for festlig aften, hovedet dunker, og du kæmper med at holde indholdet af din mave indenbors. Med andre ord er du blevet blevet ramt af de berygtede tømmermænd.

Men frygt ej, for vi iler her med videnskabens bedste råd og ultimative tips til, hvad du kan gøre for at få det bedre igen.

Hvad er tømmermænd?

Alle kan få tømmermænd efter at have indtaget alkohol. Der er dog stor forskel på, hvor meget alkohol, der skal til, for at du får tømmermænd. Ifølge Medicin.dk får kvinder nemmere tømmermænd end mænd. Det skyldes det simple faktum, at kvinder oftest vejer mindre end mænd.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du kun indtager 5 genstande på en aften. Der er desuden større chance for at få tømmermænd, hvis du drikker mørkt alkohol som whisky, rom, rødvin og cognac.

Tømmermænd er det ubehag, du mærker i hovedet og i kroppen, i timerne efter du har drukket alkohol. De typiske symptomer, er kvalme, hovedpine, svimmelhed og hjertebanken. Symptomerne skyldes væskemangel. Alkohol er nemlig vandrivende, og dehydrerer din krop.

Hovedpinen skyldes også, at din hjerne faktisk skrumper en smule. Det gør den, fordi væske trækkes fra din krops organer, og i det her tilfælde altså også hjernen. Når din hjerne skrumper, trækker den i de følsomme hinder, som sidder omkring din hjerne, og giver hovedpine.

3 tips til at forhindre tømmermænd

  • Drik ikke på tom mave! Du har sikkert hørt det masser af gange, men det er også et af de aller bedste råd.
  • Drik et glas vand, hver gang du drikker et glas alkohol. Du kan hurtigt gøre det til en vane.
  • Drik to store glas vand, inden du går i seng.
Ondt i hovedet kan være et af de første tegn på tømmermænd. Fotot: Getty Images

5 tips til at kurere tømmermænd

  • Det er en god ide at sove længe. Det giver din krop mere tid til at restituere, og du kan endda sove igennem de værste af dine symptomer.

  • Spis mad, der indeholder salt. Alkohol er vandrivende, og har trukket din krops salte med sig. Du har derfor brug for, at få salte tilbage i din krop.

  • Drik læskedrikke, som for eksempel sodavand. Din krop har også brug for sukker, fordi alkohol giver lavt blodsukker.

  • Gå en tur, og få lidt frisk luft. Der er ikke et videnskabeligt svar på, hvorfor det er en god ide, men frisk luft skader aldrig på humøret.

  • Tag et par smertestillende piller. Det er med til at fjerne noget af den slemme hovedpine.

Kilder: Medicin.dk

Mest læste artikler