Hvis du skal lykkes med din slankekur, skal du også kende din fjende.
Her vil nogle måske mene, at det er fedt og sukker – og det er det også til dels – men din største modstander er faktisk din egen hjerne. Det skriver Illustreret Videnskab i artiklen ‘Videnskabens slankekur forebygger kræft’.
Problemet med din hjerne er, at den gennem millioner af års evolution har lært, at det er vigtigt at holde fast på fedtet på sidebenet. For kun to kilo fedt giver energi til en hel uge, og en velpolstret krop kan derfor overleve lange perioder uden mad. Det var virkelig smart i gamle dage, men i disse tider med mad på alle hylder er det knap så godt. For det betyder også, at når du går på slankekur, vil din hjerne svare igen og øge din appetit efter mad og søde sager, og – udbuddet af mad taget i betragtning – sandsynligvis også lykkes med at få dig til at ‘synde’.
Sydeuropæerne spiste sundere
Når du går på slankekur, skal du derfor have en god strategi, så du undgår at give efter for din egen hjernes lokken. Her peger forskerne på, at den såkaldte middelhavskur er særdeles effektiv, og at det formentlig skyldes, at kuren effektivt bekæmper din hjernes ønsker om et hurtigt måltid.
Middelhavskuren ligner kosten i Sydeuropa før 1950. Dengang var kød, æg, mejeriprodukter og sukker en stor luksus, og sydeuropæerne spiste i stedet grove grøntsager, fuldkorn, en smule fisk samt olivenolie og nødder. På trods af den simple kost var sydeuropæerne sundere end de langt mere velstående indbyggere i Nordeuropa, og adskillige forskere har siden undersøgt hvorfor.
Middelhavskuren feder ikke
Forskernes konklusion er, at middelhavskosten beskytter mod blandt andet hjerte-kar-sygdomme og kræft. Samtidig sørger kurens store indhold af kostfibre for at fylde din mave godt op og dermed give en langvarig mæthedsfornemmelse. Kosten bekæmper altså din hjernes forsvar mod slankekure.
En stor undersøgelse fra 2016 viste desuden, at middelhavskurens slankende effekt var betydeligt større end en traditionel slankekur. Personer, der spiste middelhavskost, tabte sig op til ti kilo, mens de, der fulgte en klassisk kur, kun tabte sig op til fem kilo.
Det er især overraskende med tanke på, at middelhavskosten indeholder mere fedt end en gennemsnitlig hverdagskost. Dog er der den forskel, at fedtet i middelhavskuren består af umættede fedtsyrer fra olivenolie og nødder, og at netop umættet fedt i mindre grad end mættet fedt gør folk fede.
Videnskabens bedste slanketips
Udover at følge middelhavskuren har videnskaben nogle enkle råd til at slippe af med det uønskede fedt.
Brems sulten med fuldkorn
Spis grove grøntsager og fuldkorn. Det er sundt og fylder også godt op i maven, så mavesækken frigiver færre af de såkaldte sulthormoner, og du bliver mindre tilbøjelig til at give efter for pludselig opstået lækkersult.
Lad mætheden indtræffe
Skær ned på portionsstørrelsen. Hvis du gerne vil have en portion mere, så vent et kvarters tid. Til den tid har de såkaldte mæthedshormoner haft tid til at virke, og du mindsker dermed risikoen for at overspise. I stedet spiser du netop det, du har brug for.
Sluk tørsten med vand
Undgå så vidt muligt at drikke juice, saft, sodavand og alkohol. De drikke indeholder masser af kalorier.
Undgå kunstige sødestoffer
Vær forsigtig med mad, der indeholder kunstige sødestoffer. Selvom sødestofferne ikke indeholder kalorier, er der mistanke om, at de påvirker helbredet lige så negativt som sukker.
Spis slik og kage
Lad være med at at afstå fuldstændigt fra slik eller kage. Giv dig selv lov til at ‘synde’ en gang imellem. Så bliver det også nemmere at holde den nye kostplan og skabe et varigt vægttab.
