Nye danske kostråd – godt for sundhed og klima

“Godt for sundhed og klima”, det er navnet på de nye danske kostråd. Titlen indikerer, at vi i Danmark nu har fået kostråd, hvor sundhed og klima går hånd i hånd. Altså er det, vi anbefales at spise, både den mad der er sundest for os, samtidig med at det også er den mad, som giver det laveste aftryk på klimaet.

Klima og sundhed går hånd i hånd

“Godt for sundhed og klima”, det er navnet på de nye danske kostråd. Titlen indikerer, at vi i Danmark nu har fået kostråd, hvor sundhed og klima går hånd i hånd. Altså er det, vi anbefales at spise, både den mad der er sundest for os, samtidig med at det også er den mad, som giver det laveste aftryk på klimaet.

Ti bliver til syv kostråd

Siden 2013 har vi haft ti kostråd, som nu er blevet til syv. Også vinklen på kostrådene er forandret, hvilket blandt andet betyder, at kostrådene nu har fokus på fødevarer frem for på de enkelte næringsstoffer som fx mættet fedt eller salt. Rådet om daglig motion er også taget ud; ikke fordi det ikke er vigtigt, men fordi man ønsker, at kostrådene kun handler om mad. 

Kostrådene hedder nu:

  • Spis planterigt, varieret og ikke for meget

  • Spis flere grøntsager og frugter

  • Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk

  • Spis mad med fuldkorn

  • Vælg planteolier og magre mejeriprodukter

  • Spis mindre af det søde, salte og fede

  • Sluk tørsten i vand

Her er de fem mest markante ændringer

Selvom ordlyden af de nye kostråd er lidt anderledes end de gamle kostråd, så er der stadig råd, der er de samme som før, såsom rådet om at spise fuldkorn, frugt og grønt, fisk og rådet om at slukke tørsten i vand. 

Men nogle af rådene er markant anderledes, og dem får du her et hurtigt overblik over.

1. Spis mere plantebaseret og mindre 

Hovedbudskabet i de nye kostråd er, at vi anbefales at spise mere plantebaseret og mindre kød, især okse- og lammekød og forarbejdet kød. Med forarbejdet kød menes produkter såsom kød- og kyllingepålæg, pølser og bacon.

Rent sundhedsmæssigt ses der nemlig en negativ sammenhæng mellem denne type af kød og sygdom såsom fx forskellige former for kræft. Og så er det den type af kød, som vejer tungest i klimaregnskabet.

2. Spis max 350 g tilberedt kød om ugen

I de gamle kostråd lå kødanbefalingen på max 500 g tilberedt kød om ugen. Den mængde er nu sat ned til 350 g tilberedt kød om ugen. Konkret betyder det ca. et stykke kyllingebryst, en svinekotelet, en lille klat kødsovs (70-100 g) og ca. 4-5 stykker kødpålæg om ugen.

3. Spis 100 g bælgfrugter om dagen

I stedet for kød anbefales vi at spise bælgfrugter og fisk. Og faktisk anbefales vi et dagligt indtag på 100 g kogte bælgfrugter, dvs. tørrede bønner, linser og kikærter. Det svarer til, hvad du ser på tallerkenen her.


Foto: Fødevareguiden.dk

Almindelige grønne ærter og grønne lange bønner tæller ikke med her, men under grøntsager.

Årsagen er, at bælgfrugter egentlig er lidt af en superingrediens, fordi de er fedtfattige, protein- og fiberrige og fulde af en masse vitaminer og mineraler. Og så har bælgfrugter et klimaaftryk, som er ca. 50 gange lavere end oksekøds. 

4. Skær ned på mælk og mælkeprodukter

Tidligere lød anbefalingen på ½ liter mælk og mælkeprodukter om dagen. Den mængde er nu halveret til max 250 ml dagligt og 20 g ost. I mad svarer det til fx 1,5 dl skyr eller yoghurt og 1 dl mælk til kaffen eller på havregryn. 20 g ost svarer til ca. 1 skive ost. Reducerer vi vores indtag af mælk og mælkeprodukter, får vi stadig dækket vores behov for vitaminer og mineraler såsom kalk, der også fås fra korn og grøntsager såsom grønkål, samtidig med at vi sparer klimaet for en masse drivhusgasser, som mælk og mælkeprodukter koster klimaet.

5. Spis 30 g nødder dagligt

Rådet om at spise 30 g nødder dagligt var egentlig også med i de ti gamle kostråd, men rådet har nu fået en mere central placering. Årsagen til anbefalingen er, at man har set en dokumenteret sundhedsmæssig effekt ved 30 g nødder dagligt, og samtidig er nødder også et klimavenligt proteinrigt alternativ til kød.

Med nødder menes fx valnødder, pecannød, hasselnød og cashewnød. Men også mandler og jordnødder tæller med, selvom de botanisk set ikke er nødder. 

30 g nødder svarer til ca. en håndfuld. Du kan her på tallerkenen se, hvor meget det svarer til. Hver bunke svarer til 30 g. 


Foto: Fødevareguiden.dk

Du skal dog være opmærksom på, at nødder og mandler har et højt fedtindhold på mellem 50-70 g fedt pr. 100 g. Og selvom det er “sundt fedt”, så feder det jo lige så meget som det “dårlige fedt”.

Det høje fedtindhold betyder derfor, at 30 g nødder indeholder ca. 195 kcal, hvilket er lidt mindre end en Guldbarre. Så ønsker du ikke en vægtøgning, så bevæg dig lidt mere, spis lidt mindre eller fjern andre fedtholdige kilder i din mad, fx olie eller dressing.

Du kan læse mere om de syv kostråd samt gode råd til indkøb her på Fødevareguidens hjemmeside. Birgitte Mie Hansen, fødevareekspert og klinisk diætist. Stifter af forbrugersitet Fødevareguiden.dk, hvor hun formidler faglig og objektiv viden om fødevarer.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler