Så mange kopper kaffe bør du HØJST drikke hver dag

Den sorte drik har flere sundhedsmæssige fordele - men kun hvis du indtager den helt rigtige mængde.

kaffe

Kaffe beskytter mod adskillige sygdomme som parkinson, type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Det gælder dog kun, hvis kaffen ikke bælles i kandevis. Det skriver Illustreret Videnskab på baggrund af den seneste forskning.

Helt konkret går grænsen ved cirka 400 mg koffein om dagen, hvilket svarer til fem kopper eller maksimalt en liter kaffe om dagen. Et større kaffeindtag kan resultere i hjerte-kar-sygdomme, men også bivirkninger som søvnløshed, hovedpine, dehydrering, forhøjet blodtryk, svimmelhed samt angst.

Filterkaffe er sundest

Forskere har derudover afsløret, at filterkaffe er den sundeste form for kaffe. Det skyldes, at filteret fanger de stoffer, der øger risikoen for hjerteanfald.

Konklusionen kommer på baggrund af en undersøgelse, hvor en halv million nordmænd deltog. Deltagernes kaffevaner blev fulgt over flere årtier og sammenholdt med sundhedsdata, og på den baggrund kunne forskerne konstatere, at de personer, der drak 1-4 kopper filterkaffe dagligt havde den laveste dødelighed som følge af hjerte-kar-sygdomme – også lavere end dem, der slet ikke drak kaffe.

Mest læste artikler