7 ting du bør overveje før du anskaffer dig et udendørs spabad

Drømmer du om et spabad i haven? Det kan blive virkelighed! Men først bør du overveje nogle ting.

Et svømmebassin, sø, dam eller et ydmygt spabad i haven er noget, mange mennesker drømmer om, men ofte bliver det ved drømmene.

Med god planlægning og tålmodighed (og lidt opsparede penge) kan drømmen dog let blive til virkelighed. Der er dog et par ting, du bør overveje, før du går i gang med projektet:

Tænk over familiens behov og ønsker for det udendørs spabad. Vil I have den for jer selv, eller det vigtigt for jer at invitere venner over til en dukkert? Nyder I stilheden med en bog eller rolig musik?

Svarene vil hjælpe jer med at vælge den helt rigtige placering og model, som passer til jeres behov.

Tilgængelighed

Jo nærmere det udendørs spabad er huset, jo mere glæde får du af det. Tilpas spabadet til en eksisterende terrasse, så det bliver let at komme til. 

Overvej afskærmningen for naboerne og vejen, men husk også på udsigten. Spabadet skal placeres, så der er adgang til maskinrummet til inspektion, fremtidig service og så videre.

Skal du have dit udendørs spabad placeret i din terrasse, skal du sørge for, der er tilgang fra enten undersiden eller i form af en låge/lem, som giver tilgang til hele kabinettet, som er stor nok til, at du eller tekniker kan få adgang.  

Udendørs spabad love og godkendelser

Skal du have et udendørs spabad, kræver det ingen byggetilladelse, men det er vigtigt, det har sikkerheds- og kvalitetsgodkendelser. 

VA-godkendelse

Fordi der er tale om et fabrikfremstillet produkt, som kræver vandinstallation, skal spabadet være godkendt af Erhvervs- og Byggestyrelsen.

CE-mærket

Er det udendørs spabad CE-mærket, lever spabadet op til de europæiske standarder og direktiver, som er relavante inden for dens produktkategori. 

TÜV-godkendelse

Denne godkendelse er din sikkerhed for, at spabadet overholder europæiske standarder, regler, kvalitet- og sikkerhedskrav. Det er her en privat koncern, der går ind, og tester og inspicerer produkterne. 

Vær opmærksom på hvilke godkendelser dit ønskede spabad har – det er nemlig ikke alle godkendelser, som lever op til de danske og europæiske standarder. 

Underlag

Udendørs spabad bør sættes på et stabilt og glat underlag. En stabil betonplade, en velkonstrueret træterrasse eller lignende, er gode løsninger. Den skal kunne tåle vægten på mindst 500 kilo per m2.

Dræning

Vær opmærksom på hvordan vandet løber, når det regner. Vandet skal løbe væk fra huset og andre tilbygninger; Det må ikke blive liggende i vandpytter nær spaen. 

Strøm

Spabadet skal tilkobles sit eget el kredsløb (uden andet udstyr er tilsluttet), der er direkte tilsluttet husets sikringsboks og tilhørende strømafbryder. 

Størrelsen på sikringen variere fra minimum 12 ampere til 40 ampere, 230 volt stik med jordafbryder er påkrævet. Benyt autoriseret elektriker.

Lav research

Når man skal lave en så stor investering, er det vigtigt med god research. Der er et overflod af informationer, historier og myter om spabad. 

Utætheder, bakterieproblemer, dyr, frostproblemer, strømudgifter og tekniske problemer – der findes selv forhandlere, som sælger på folks frygt. Undersøg derfor hos flere forhandlere, og spørg om alt du spekulere på – og sammenlign det i sidste ende. 

Skal du bade i udendørs spabad? Så bør du vær opmærksomme på disse tips:

  1. Grundet faren for drukning, skal børn ikke bruge spabadet uden opsyn fra voksne.
  2. Vær opmærksom på brug af alkohol og visse mediciner, når du bader. Du bør holde øje, og være opmærksom på hvordan din krop reagere på det varme vand.
  3. Har du hjerte- eller blodtryksproblemer, bør du spørge lægen, før du går i.
  4. Bad ikke i det udendørs spabad som er defekt. 
  5. Lad aldrig varmen overstige 40 grader. Vandtemperatur på mellem 38 og 40 grader regnes som sikre.
  6. Skal du sidde i længere end 10 minutter, lade børn eller gravide bade, bør temperaturen ikke overstige 38 grader.
  7. Vask dig grundigt inden du sætter dig i spaen. En person, som ikke har vasket sig, forurener vandet 200 gange mere, end en som har vasket sig. Brug ikke sæbe i boblebadet.
  8. Vær ikke bange for at spørge ejeren, hvordan du bruger spaen. Det er så pinligt at smide badetøjet, hvis ejeren ikke synes det er okay!

Mest læste artikler