9 ting i soveværelset, som ødelægger din søvn

Det er hverken nyt eller overraskende, at din smartphone kan ødelægge din nattesøvn, men er du opmærksom på andre ting i dit soveværelse, som også kan skabe søvnproblemer?

1. For mange dyner og tæpper

Selvom det lyder rigtig hyggeligt og komfortabelt at krybe i seng med en masser puder, dyner og tæpper, så er det ikke ideelt for din søvn. Du vil med største sandsynlighed opleve, at du får det varmt. De høje temperaturer forstyrrer din søvn.

2. Farven på din væg

Ifølge en undersøgelse af Travelodge vil det have en negativ effekt på din søvn, hvis farven dit soveværelse et malet brunt, lilla, guld eller rødt. Til gengæld er blå, gul og grøn ideelle farvevalg.

3. Snooze-knappen

Selvom det føles rart at få 15-minutters ekstra søvn, så forstyrrer dit snoozeri din REM-søvn, hvilket medfører en afbrudt søvn, der gør at du føler dig endnu mere træt. Nyere forskning tyder på, at REM-søvnen spiller en vigtig rolle for hjernens opbygning, indlæring og hukommelse.

4. Smartphones, tablets og fjernsyn

Foruden smartphones taler vi om tablets og fjernsyn. Det kunstige lys fra skærmen resulterer i mindre melatonin produktion i hjernen (det stof, som hjælper dig med at falde i søvn), og fortæller i stedet din hjerne at kroppen skal vågne. 

5. Forkert hovedpude

Hvis du over en længere periode bruger en forkert hovedpude, vil det i høj grad påvirke din søvn, da det kan føre til muskelstivhed, nervesmerter og ubehag. Du bør derfor købe en hovedpude, som passer til måden på sover på. Der er nemlig forskel på, om du sover på ryggen, på maven eller på siden.

6. Dit kæledyr

Har du dit kæledyr sovende i din seng, kan dette påvirke din søvn. Hvis din kat sover uroligt en nat, vil du med stor sandsynlighed også gøre det. Overvej derfor at lade dit kæledyr sove på gulvet i stedet.

7. Din partner

Du kan sikkert allerede komme på mange årsager til, hvorfor din partner kan ødelægge din søvn. Snorken, vriden og drejen, kropsvarme, dynetyveri osv. osv. Hvis din partner holder dig vågen, kan du overveje om I har brug for en større seng eller separate dyner.

8. Madrassen

Vidste du, at det anbefales, at du køber ny madras hvert 8. – 10. år. En slidt madras kan give rygsmerter og stivhed, hvilket selvsagt kan medføre dårlig søvn.

9. For meget rod

Et rodet og sjusket soveværelse kan påvirke din søvn mere end du umiddelbart er klar over. Et rodet soveværelse kan føre til stresset og utryg søvn, da det kan være en påmindelse om alle de ting, du skal nå.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler