Der skrives og menes meget om kræsenhed. På det seneste har flere undersøgelser vist, at børns afsmag for visse madvarer grundlægges meget tidligt – før 2 års alderen, så forældrene skal hive rosenkålene frem, inden det er for sent.
Netop rosenkål er en af de grøntsager, som danskerne har svært ved at guffe i sig. Det er der en god forklaring på, og vi skal meget langt tilbage i menneskets udvikling for at finde den.
Hjernens forsvarsberedskab
Vores hjerne er indrettet, så den reagerer med forsvar mod den bitre smag. For 30.000 år siden, da mennesket måtte kæmpe for at overleve, udviklede hjernen et forsvarsberedskab mod dårlige madvarer – kød og andet i forrådnelse.
Bitterhed er en af de smagsvarianter, der advarer hjernen om fare – i værste fald kunne stenaldermanden dø af forgiftning, så det var værd at tage alvorligt.
Man dør som bekendt ikke af rosenkål, men nogle moderne mennesker føler det næsten sådan, og det skyldes reptil-hjernens advarsler om bitterhed. Hvis man ikke er vænnet til rosenkål helt fra barndommen, er det svært at blive glad for grøntsagen.
Fisk og ost
Fisk og ost har de samme ‘grimme egenskaber’ for næsen og smagsløgene. For nogle kan det være svært for ikke at sige umuligt at klemme de madvarer ned.
Coop lavede for for et par år siden en større undersøgelse af danskerne kræsenhed. Mere end 1000 personer svarede på, hvad de ikke kan døje, og resultaterne viste – udover det, som allerede er nævnt – at vi har det svært med mad, som blævrer. Ja, undskyld udtrykket, men konsistens er noget helt essentielt i denne sammenhæng. Og derfor må indmad stå for skud. Danskerne, faktisk en femtedel, hader lever og andre kødvarer i samme gruppe.
Herunder kan du se fordelingen af de madvarer, vi hader mest. At vi heller ikke er glade for blodpølse, er nok ikke en hemmelighed. Men hvad med dig? Skal du have fisk og kogt rosenkål i aften?
10 madvarer, som danskerne hader
- Indmad 20,1 procent
- Fisk 12,3 procent
- Ost 10,3 procent
- Rosenkål 3,9 procent
- Gule ærter 3,8 procent
- Blodpølse 3,3 procent
- Selleri 2,7 procent
- Tomat 2,5 procent
- Grød 2,3 procent
- Flæsk 2,2 procent
Kilde: FDB Analyse
