Derfor skal din hund være spændt fast i bilen

Hvis du kører galt i din bil og din hund ikke er spændt fast, kan det have fatale konsekvenser for både dig selv og din hund!

Er det lovpligtigt at have hunden spændt fast?

Det korte svar er nej. Hunde i biler betegnes nemlig som værende gods hvilket betyder, at hunden gerne må være løs i bilen, så længe at den ikke er til gene for føreren. I Danmark har vi derfor ikke nogle regler for om din hund skal være i et transportbur eller være fastspændt med en sele under kørsel, men det er dog en rigtig god idé, at den er det.

Hvis du f.eks. laver en meget hård opbremsning, eller kører ind i forankørende bil, vil din ellers så søde Malteser på 2 kilo forvandle sig til et 50 kilos projektil, der kommer flyvende gennem bilen. Får du den i nakken, kan det have fatale konsekvenser for både dig selv, og menneskets bedste ven.

Rådet for sikker trafik har beregnet hvor stor en vægt du risikerer at blive ramt af, hvis din hund ikke er spændt fast i bilen.

Så meget vejer din hund ved et frontalt sammenstød

I skemaet nedenfor er beregningerne lavet ud fra et frontalt sammenstød ved bykørsel, og med det i baghovedet så forestil dig hvad din hunds vægt vil være ved et sammenstød på en landevej, hvor du må køre 90 km/t. 

Hunderace Hundens vægt (kg)

Hundens vægt ved sammenstød (50 km/t.)

Malteser 2 kg 50 kg
Mops 6 kg 148 kg
Fransk Bulldog 15 kg 369 kg
Labrador 30 kg 738 kg
Rottweiler 45 kg 1107 kg
Newfoundlænder 65 kg 1599 kg
   

Kilde: Rådet for Sikker Trafik

 

Selvom det ikke er et lovkrav, at din hund er spændt fast eller i et transportbur, så er det en rigtig god idé den er det for din egen- og din hunds sikkerheds skyld. Vi viser dig nedenfor tre forskellige metoder til hvordan, du kan sikre din hund når i kører bil. 

Tre metoder til at sikre din hund i bilen

1. Brug hundesikkerhedsseler

Hvis du vil sørge for at både dig og din hund er sikker på køreturen, så kan du købe en hundesikkerhedssele til bilen. En sikkerhedssele til hunde klipses fast til bilens normale sikkerhedssele og forhindre at hunden flyver fremad i bilen ved sammenstød. En sikkerhedssele til hunden kan købes i de fleste dyrehandler, og koster mellem 50-300 kr. alt efter hvor stor din hund er og hvad den vejer.

OBS: Hunden skal sikres på bagsædet, da kraften fra passagersædets airbag kan forårsage stor skade på især små hunde hvis den udløses. Hvis du ikke har andre muligheder end at placere hunden på passagersædet, så husk at slå airbaggen fra.

2. Eftermonter et hundegitter

I nogle biler er det muligt at få monteret et hundegitter hvilket kan være en god løsning hvis du har en stor hund. Hvis du skal ud at købe en ny bil kan du også få det monteret på fabrikken, hvilket typisk er en pænere løsning end hvis du fik det eftermonteret.

OBS: Vær opmærksom på at et hundegitter kun beskytter dig og ikke din hund. Ved en hård opbremsning eller et frontalt sammenstød vil din hund støde hårdt ind i gitteret hvilket kan forårsage skader på den.

3. Brug hundebure

Den sidste mulighed er at placere hunden i et hundebur. Dette er den optimale løsning for din hund da den også er beskyttet mod løse genstande som du har liggende. I forhold til sikkerhedsselen er det dog også en lidt dyrere løsning. Et hundebur til bilen vil koste omkring 500 – 5.000 kr. alt efter størrelsen på din hund.

Find flere gode råd og guides på AutoOffer – Danmarks største online forhandler af nye biler.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler