Fjern vejsalt pletter fra bilens måtter

Så let fjerner du vejsalts-pletter fra måtterne i din bil

Har vinteren også sat sine spor på dine bilmåtter? Så se her hvordan du nemt og hurtigt kan fjerne de grimme saltpletter med en enkelt ingrediens som du helt sikkert har derhjemme.

Twitter Print

Vejsalt er et nødvendigt onde når temperaturen nærmer sig frysepunktet, men det er bestemt ikke noget din bil er glad for – og især ikke dine bilmåtter! 

Dine støvler slæber nemlig vejsalt med ind i bilen, og efterlader store hvide plamager på din bils stofmåtter, som på sigt kan ødelægge måtternes fibre, men bare rolig – det bedste middel mod saltpletterne findes i dit skab.

Eddike fjerner pletterne med det samme

Det er et kendt vidundermiddel når det kommer til rengøring, og det er også det du skal bruge for at fjerne de grimme saltpletter fra dine måtter – nemlig hvid eddike.

Hvid eddike, også kaldet lagereddike, bruges oftest til at sylte f.eks. agurker, rødbeder eller asier. Men da det indeholder cirka 5% eddikesyre er det også et fantastisk middel til at opløse salt som har gnavet sig ned i dine måtter. Se hvordan du fjerner vejsalt pletter med hvid eddike nedenfor.

Men det er vigtigt at du bruger den klare hvide lagereddike, og ikke den brune, der indeholder sukker- og farvestoffer.

5 trin: Sådan fjerner du de irriterende hvide saltpletter med hvid eddike:

  1. Tag dine måtter ud af bilen og start med at støvsuge dem så du får fjernet det værste salt og skidt. Pas på med at presse støvsugermunden for hårdt ned i måtterne, da det kan ødelægge fibrene og presse saltet endnu dybere ned. 
  2. Tag en sprayflaske og fyld den med varmt vand og hvid eddike i blandingsforholdet 1:1.
  3. Spray væsken på måtternes saltpletter og lad det virke i et minut. Tag eventuelt en børste og børst stille området for at løsne saltet.
  4. Giv saltpletterne endnu et spray og pres så et tørt viskestykke ned på den våde plet så hårdt som du kan. Kan du stadig se pletterne? Så gentag dette trin, men husk at bruge et tørt viskestykke til at tørre med.
  5. Nu skal dine bilmåtter bare tørre, og det er vigtigt at du sørger for at de er helt tørre før du ligger dem ind i bilen igen. Du kan f.eks. lade dem hænge i garagen eller vaskerummet natten over så du er helt sikker på at de er tørre.   

Tip: I stedet for at støvsuge bundmåtterne kan du med stor effekt benytte en luftkompressor, så du i stedet blæser alt skidt, salt og støv ud af måtterne.

Har du ikke hvid eddike stående i skabet? Så skynd dig ned i supermarkedet og læg en flaske i kurven så du kan få bugt med saltpletterne.

Hvordan forebygger jeg saltpletter på mine bilmåtter?

Hvis du gerne vil undgå at der kommer hvide salt plamager på dine bilmåtter, skal du om vinteren sørge for at skifte dem ud med et sæt gummimåtter. Gummimåtter er nemlig speciallavet til at beskytte din bil mod mudder, slud og salt og så er de nemme at rengøre.  

Tip: Hvis du vælger at skifte dine stofmåtter ud med et sæt gummimåtter om vinteren, så vælg et sæt med høj kant. Den høje kant sikre at sjappet og saltet ikke løber ned under måtten og forårsager fugtskader på bilens bundtæppe. 

 

Find flere gode råd og bilguides på www.autooffer.dk – Danmarks største online forhandler af nye biler. 

Twitter Print

Mest læste artikler