Køleboks til bilen: – alt hvad du skal vide

Har du brug for en køleboks til når du skal køre på årets sommerferie? Vi giver dig her et overblik over de forskellige typer kølebokse der findes på markedet. 

Twitter Print

Forskellige typer kølebokse

Hvis du står og skal anskaffe dig en køleboks til bilen skal du være opmærksom på, at kølebokse bruger forskellige typer teknologi til at køle, og opfylder derfor forskellige behov. Overordnet set findes der 4 typer kølebokse du kan vælge imellem:

  • Køleboks eller køletaske til fryse elementer
  • Termoelektriske kølebokse
  • Kompressor kølebokse
  • Absorptionskølebokse

Køleboks/køletaske til fryse elementer

De fleste af os kender til den klassiske køleboks eller køletaske, som man lægger fryseelementer i for at holde indholdet af boksen eller tasken afkølet. Den klassiske køleboks/køletaske er isoleret, så kulden ikke slipper for hurtigt ud. Fryseelementerne som lægges i køleboksen/køletasken indeholder normalt vand, som skal fryses til is i fryseren, hvorefter de er klar til at blive lagt i køleboksen/køletasken.

Læs også: Test: 6 græstrimmere til de skarpe kanter

Ulempen ved denne type køleboks er dog, at så snart vandet i fryseelementerne er optøet, vil indholdet af boksen ikke længere blive nedkølet. Det gør, at denne metode primært at velegnet til picnic og korte bilture.

Termoelektrisk køleboks til bil

Et alternativ til den klassiske køleboks er en termoelektrisk køleboks til bil. Denne type kølebokse kan fås i mange prisklasser og er et forholdsvis billigt alternativ til andre typer kølebokse til bilen. En af fordelene ved en termoelektrisk køleboks er at den ikke vejer ret meget, og derfor er let af transportere. Derudover har den en god køleeffekt, larmer ikke, har en god køleeffekt og holder længe på kulden.

En termoelektrisk køleboks er dog ikke god at bruge på meget varme sommerdage. Det skyldes, at køleboksens funktion afhænger af omgivelsernes temperatur, som ikke må blive alt for høj. Normalt kan denne type kølebokse til bil køle ned til 30 grader under omgivelsernes temperatur, og den fungerer derfor fint i de fleste tilfælde. 

Læs også: Byggetilladelse – hvornår skal du søge? 

Overvejer du at købe en termoelektrisk køleboks til bilen skal du være opmærksom på at de billigere bokse ikke alle sammen har en batterivagt. En batterivagt sørger for at køleboksen stopper med at bruge strøm, når bilens batteri når et bestemt niveau. Hvis din køleboks ikke har en batterivagt risikerer du derfor, at den tømmer din bils batteri for strøm.

Kompressor køleboks

Den mest effektive køleboks du kan anskaffe dig er en kompressorboks. En kompressor køleboks bruger en teknologi der er meget tæt på den som bruges af et almindelig køleskab, og har derfor en rigtig god køleeffekt. Det betyder dog også, at denne type køleboks er dyr og fylder meget. Fordi der skal være plads til selve kompressoren, er der ikke ret meget plads i boksen i forhold til dens størrelse. Derudover er en kompressor køleboks meget tung.

Læs også: 12 tricks til at dine jordbær bliver meget bedre

Fordelen ved en kompressor køleboks er, at den kan tilsluttes 220V og kan derfor også bruges som et supplerende køleskab, når du ikke har den med i bilen, f.eks. til hvis du skal holde en havefest. Samtidig kan de fleste kompressor kølebokse også bruges til at fryses, hvis du har behov for det. Vær dog opmærksom på, at en kompressor køleboks kan larme når den er tændt.

Absorptionskøleboks til din bil

Den fjerde type køleboks du kan vælge er en absorptionskøleboks. Absorptionskølebokse har en række fordele sammenlignet med kompressorboksen, blandt andet at den ikke larmer og er væsentligt billigere.

Derudover vejer absorptionskølebokse meget mindre. Lige som den termoelektriske køleboks, kan absorptionskøleboksen køle ca. 30 grader under omgivelsernes temperatur. Absorptionskøleboksen fungerer derfor rigtig fint i de fleste tilfælde.

Kilde: Alt Om Camping & Jyllands-Posten

Twitter Print

Mest læste artikler