Sådan rengør du din bils forlygter med ét simpelt trick

Er din bils forlygter beskidte eller matte så er det på tide at få gjort noget ved det. Se hvordan du let får dine lygter til at skinne som nye igen, ved hjælp af én ting du helt sikkert allerede har derhjemme.  

Hvorfor skal jeg rengøre mine forlygter?

Det er egentlig meget enkelt. Hvis dine lygter er beskidte eller matte, kan lyset ikke trænge ordentligt igennem. Det kan hurtigt resultere i en farlig situation, da andre bilister får svære ved at se din bil, og du får svære ved at se forhindringer eller orientere dig ordentlig, når mørket faldet på.

For din egen sikkerhedsskyld råder vi dig derfor altid til at holde dine lygter pæne og rene. Hvis dine lygter bare er lidt beskidte, vil en våd klud fjerne skidtet med det sammen.

Er dine lygter derimod gullige, misfarvede eller matte, så har du fået det man kalder tågede forlygter, og det kræver lidt mere arbejde, men bare rolig, det bedste middel, der får lygterne til at skinne som nye igen, finder du på dit badeværelse.

Rengør din bils forlygter med tandpasta

Nej du læste ikke forkert, du kan rent faktisk bruge tandpasta til at rengøre dine forlygter, og det fungerer faktisk rigtig godt. De fleste helt almindelige tandpastaer indeholder nemlig en smule slibemiddel, som nemt og hurtigt fjerner dine lygters matte og misfarvede look.

Det eneste du skal bruge for at komme i gang er en tandbørste, varmt vand, en klud samt tandpasta, og det er selvfølgelig vigtigt, at din tandpasta har en smule slibemiddel i sig.

Tip: Hvis der ikke er slibemiddel i din tandpasta, så tilføj lidt bagepulver til tandpastaen inden du smører det på dine billygter. Det vil give samme flotte resultat. 

3 trin: Sådan rengører du forlygterne med tandpasta

  1. Smør tandpasta på dine tågede forlygter med tandbørsten
  2. Skrub lygterne med tandbørsten indtil de ser rene og klare ud
  3. Sprøjt varm vand på forlygterne og tør tandpastaen væk med en ren klud

Nu burde misfarvningerne være væk, og dine forlygter vil se flotte og klare ud igen.

VIGTIGT: Husk kun at anvende tandpastaen på billygterne og ikke på bilens lak. Lakken kan tage skade af den milde slibende effekt, tandpastaen har. Hvis du får tandpasta på billakken kan du fjerne det med en fugtig klud.

Tip: Hvis dine forlygter er meget misfarvede, kan du med fordel bruge en roterende polermaskine til at skrubbe dine forlygter med, så de får en dybere rens.

Hvis du vil være sikker på, at dine forlygter ikke bliver matte lige med det samme igen, så slut af med at give dem et lag bilvoks. Voksen ligger nemlig et beskyttende lag, som gør at dine forlygter vil være klare og flotte i længere tid.

Hvorfor bliver mine forlygter ikke rene?

Hvis du har givet dine forlygter en god skrubbetur og de stadig ikke er rene, så sidder årsagen til de tågede forlygter ikke udenpå, men derimod indvendigt. 

Hvis dine forlygter er tågede og matte, men føles helt glatte, så er der desværre ikke noget du selv kan gøre. Årsagen til de tågede forlygter vil sidde på indersiden af lygten, og i sådan en situation vil din eneste mulighed være at få dem udskiftet.

Find flere gode råd og bilguides på AutoOffer – Danmarks største online forhandler af nye biler. 

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler