En overskuelig håndbog med opskrifter
Både spise og drikke
Opskrifterne er meget varierede – frokost- og middagsretter, sorbet og snaps. Du kan gå på opdagelse i naturen og vende hjem og smage på den det meste af året, og nogle af de vilde delikatesser kan du gemme til vinterens frokoster. Så forskellige steder som strand, hede og skov er gode steder at indsamle smagsindtryk. Og det er en god idé at tage børnene med derud og hjælpe.
Bogen skal være en øjenåbner
“Naturens køkken” er skrevet af Birgit Kristiansen, som er amatørbotaniker, redaktør og forfatter og billederne taget af Lars Norman, forfatter og fotograf. Deres håb med bogen er, at den skal være inspiration til at smage på naturen og en øjenåbner for, at der er så mange spiselige muligheder i den danske natur.
Birgit Kristiansen og Lars Norman
Naturens køkken – find og spis de lækreste bær og urter
Gyldendal
240 sider, vejl. pris 299,95
Rejesalat med strandarve
Strandarve smager dejligt af salt og egner sig især godt til salater og middagsretter med fisk. I denne opskrift får strandarven selskab af rejer, agurk, radiser og citronpesto.

Til 6 personer
Rejesalat
1 kg dybhavsrejer (gerne nordsørejer)
500 g strandarve (topskuddene, dvs. de 3-4 øverste cm)
1 bundt radiser
1/2 agurk
Kog rejerne 3-4 min i letsaltet vand. Pil dem, når de er kølet lidt af. Skyl strandarven grundigt, og blancher den i 5 min. Køl den ned i koldt vand, og lad den dryppe af. Bland den afdryppede strandarve med radiser, skåret i tynde skiver, agurk skåret i stave og pillede rejer
Server rejesalaten på et stykke groft brød, og dryp citronpesto henover.
1 madæble
1 økologisk citron
1 spsk koldpresset olivenolie
5-6 hasselnødder (el. 1 spsk bog)
1 knivspids rørsukker
Revet fastost
Salt og peber
Riv citronskallen, skræl citronen med en kniv, og skær citronkødet ud i fileter uden hinder. Skær æblet i både, og fjern kernehuset. Flæk nødderne, og rist dem på en tør pande.
Blend revet citronskal, citronfileter, æble, olivenolie, hasselnødder og fastost. Tilsæt ekstra olivenolie, hvis pestoen bliver for tyk. Smag til med sukker, salt og peber.