Gode bøger til haveelskeren

I den næste periode har du sikkert overskydende tid til at få læst en masse gode bøger. Så hvis du mangler lidt læsestof er der her samlet en liste over gode bøger om haven til dig, der elsker at have fingrene i jorden. Find den havebog, som passer til dig og din type have.  

Twitter Print

 

I de næste 14 dage kan du bruge den overskydende tid på, at få inspiration til haven samt få styr på de sammensætninger og indretnigsmuligheder som passer til dig og din have. Find bogen der passer bedst til dine behov udfra de bøger, der er listet op her i artiklen. 

Den nemme have

Længslen efter det stille liv i pagt med naturen er større end nogensinde før, og der er en stor interesse for at dyrke sin have naturligt – uden at bruge for meget tid på detaljeret havearbejde, men bare slappe af i det.

Dan Rosenholm giver små 100 tips og tricks til, hvordan livet som haveejer bliver lettere for dig. Læs alle de gode bud, som forfatteren giver i forhold til hvilke planter, der passer bedst sammen, og hvordan du minimerer sliddet.

Bogen koster 250 kr.

Den nemme have

Krukker i haven  

I denne bog handler det om at slippe fantasien og kreativiteten løs og nyde nogle intense og selvforglemmende stunder. Der er mange muligheder, når du skal plante i krukker. Forfatteren Claus Dalby arrangerer og dekorerer, og du kan læse med i bogen Krukker i Haven

– Krukker er et godt sted at begynde, hvis man holder af havearbejde og planter. En hel have kan synes overvældende, hvorimod det er hurtigere og nemmere at tilplante krukker – mange eller få – og derefter arrangere dem på forskellig vis, hedder det om bogen.

Claus Dalby er kendt for sin udsøgte sans for farver og sammensætninger. Se hans tanker og ideer i bogen som kan fås på forlaget Klematis til 300 kr. 

Krukker i haven

Fodring af havens fugle året rundt 

Lær om fodring af havens fugle. 

Denne håndbog er opdelt i to dele: I den første del kan du læse om, hvorfor man fodrer fugle og afliver nogle af de myter, der findes om fuglefodring, som igennem tiden, har givet haveejere dårlig samvittighed. 

Du bliver beriget med forslag til foderpladser og indretningen og en udførlig guideline for, hvad du skal gøre, og hvad du ikke skal gøre. 

Den anden del er en gennemgang af 39 fuglearter, som gerne kommer til din have, hvis forholdene er rigtige. 

Forfatteren af bogen Lars Serritslev er biolog, forfatter, naturfotograf og oversætter. Han har skrevet flere andre bøger, omhandlende danske insekter og dyr. 

Bogen er udgivet af Lindhardt og Ringhof og kan købes for 70 kr.

Fodring af havens fugle

Bær i haven og køkkenet 

Ritt Bjerregaard og professor Jørgen Vittrup (dr.agro.), har sammen skrevet denne bog om bær i haven og køkkenhaven. Forfatterne, som samtidig er haveentusiaster og meget engagerede i alt, der handler om bær, har medbragt mange personlige erfaringer om bær samt anvendelsesmuligheder for bær, og så er den krydret med historier fra barndommen. 

Hvis du nyder at dyrke have og er klar på at prøve noget nyt, er denne bog noget for dig. Bliv inspireret med opskrifter og ideer og kast dig ud i et bær-eventyr.

Bogen kan være til stor inspiration for alle med interesse for bær og lyst til at skabe en sund og smagsrig have.  

Bær i haven og køkkenet er udgivet af Politikens Forlag og koster 150 kr.

BÆR

Claus Dalbys Forår

Kom med ind i det dejlige drivhus og tag forskud på foråret sammen med Claus Dalby. Denne bog er rig på inspiration i form af eksempelvis små løgvækster i krukker og skåle samt skønne buketter. 

– Bogen beskriver og giver ideer til et væld af buketter og stilleben, og blomsterne præsenteres på udsøgt vis i vaser, kander og andre former for kunsthåndværk og loppefund. Med smittende entusiasme giver Claus Dalby inspiration og brugbare tips til en rigdom af skønhed!, hedder det om bogen.

Bogen er udgivet af Klematis og kan fås til 300 kr.

Forår

Gro – Grønne planter indendørs

Gro henvender sig til både hus- og lejlighedsejere, der leder efter et kreativt afløb fra hverdagen. Grønne planter indendørs kan give dig en forbindelse med naturen, hvad enten du bor i byen eller på landet. 

Med de let forståelige plantetriks fra Jenny Leite-Vikra, Kathrine Winther Løkke og Marte Espevik letforståelige bliver det terapeutisk, tilfredsstillende og ikke mindst nemt at plante indendørs. 

Du får får alle de informationer, du bør få for trygt at gå i gang med projekterne.  

Hvad enten du er novice eller erfaren vil denne bog inspirere dig til at skabe noget, du er stolt af. Brugbare og simple plantetips skabt med omtanke og fordybelse.

Bogen koster 250 kr. og er udgivet af Strandberg Publishing.

GRO

Politikens store havebog

Med denne bog bliver du rig på inspiration til indretning og plantevalg og du kan nyde de nye fotos og tegninger af planter. Bogen bidrager med alt, du har brug for, når du skal i haven, hvad end du har en køkkenhave, lille have, formel have, nem have eller en japansk have. 

– Havebogen har bl.a. kapitler om prydhaven med oversigt over de plante, der er særligt velegnede til vort klima. Om køkkenhaven og gartnerens værksted, der har praktiske råd om beskæring, redskaber, gødning, bygning af terrasser o.m.a. Året rundt i haven fortæller, hvad der sker i haven, og hvad der er relevant for haveejeren at foretage sig på forskellige årstider, lyder det om bogen.

Bogen er udkommet på Politikens Forlag og koster 350 kr.

Politikkens Havebog

Twitter Print

Mest læste artikler