I 2005 kom “Wagamama Kogebogen”, som var en generel introduktion til Wagamama-konceptet med masser af forskellige opskrifter. Nu bliver det også muligt at eksperimentere med nudelretterne fra Wagamama-køkkenet. “Wagamama – 120 japansk inspirerede nudelretter” hedder kogebogen, hvor der er nudelretter i alskens varianter. Prøv eksempelvis opskriften på Nudelsalat med rejer og asparges, som du får her.
Nudelsalat med rejer og asparges (2 personer):
1 tsk rørsukker
2 tsk fiskesause (nam pla)
Saft af 1 lime
1 spsk vegetabilsk olie
12 kogte, pillede rejer
100 g glasnudler
6 asparges, skåret i 4 cm stykker
1/4 agurk, befriet for kerner og skåret julienne
6 radiser, skåret i tynde skiver
1 rød chili (eller efter behag), befriet for kerne og finthakket
2 forårsløg, skåret i tynde skiver
1 lille bundt koriander, blade for sig, stilkene finthakket
2 tsk sesamfrø, letristet på en varm, tør pande
Bland sukker, fiskesauce, limesaft og vegetabilsk olie og vend rejerne i marinaden.
Det er bedst at koge rå rejser til en salat som denne. Læg dem i koldt, saltet vand, bring gryden i kog og lad dem sikre et par minutter. Hæld vandet fra og pil rejerne. På den måde forbliver rejekødet saftigt og lækkert.