Karolines Køkken er blevet 50 år og udgiver jubilæumskogebog

Det begyndte i en kælder i Aarhus i 1962. Nu er Karolines Køkken nået en alder af 50 år, og det fejrer Arla med en jubilæumskogebog, der udkom den 24. maj. Samtidig åbner en stor museumsudstilling om det danske køkken gennem 50 år.

Opskrifter fra de sidste 50 år

Foto: ArlaDe fleste husker Karoline-koen og de husstandsomdelte kogebøger. I år er det 50 år siden, det hele begyndte i Aarhus, og i anledning af jubilæet udgiver Karolines Køkken kogebogen “Alle tiders Karolines Køkken”. Her kan man få et overblik over de sidste 50 års madhistorie, og hvad der karakteriserede hvert årti. Samtidig med bogudgivelsen åbnede en udstilling om madkultur gennem 50 år på Nationalmuseet Brede Værk.

Karoline er fulgt med tiden

Karoline-koen og kogebøgerne er nærmest blevet en institution i dansk madkultur. De populære kogebøger udkommer ikke længere, men danskerne kan stadig få opskrifter fra Karolines Køkken – nu blot på nettet på Arlas hjemmeside.

Læs mere om Karolines Køkken og den nye kogebog her

Læs mere om udstillingen på Nationalmuseet Brede Værk her

Mest læste artikler